tirsdag den 28. februar 2012

Så er den fastelavnstønde vist slået!

Den foregående weekend har (igen) stået i fastelavnens tegn.

Lørdag var vi til fastelavn på vores arbejde. Et rigtig hyggeligt arrangement, som vi også tidligere har deltaget i. Det er rigtig hyggeligt at se ens kollegaer i en ny funktion som forældre og opleve alle de børn, som man til dagligt kun hører historier om. Børnene nød det også, for der bliver ikke sparet på slik og fastelavnsboller. Og sådan et arrangement kræver energi, så på vej hjem i bilen havde jeg ikke mindre end 3 sovende personer (2 børn + M). Det var vist hårdt for alle parter :-)

Søndag havde vi besøg af et vennepar med børn. Det er altid hyggeligt, og børnene leger (for det meste) godt sammen. Vi mødtes om formiddagen, hvor vi fik 3-delt yoghurt med frugt og knas, friskbagte boller (link kommer senere) og senere en lækker nøddekage med creme og frugt.

Om eftermiddagen tog vi til fastelavn i den lokale hal arrangeret af byen spejdere sammen med venneparret. Også et rigtig hyggeligt arrangement med masser af børn og liv og glade dage. Da vi sidst på eftermiddagen skulle hjemad var det med nogle pænt trætte børn, da slæbte fødderne efter sig, men vi var alle enige om, at det havde været en god dag.

Så alt i alt en dejlig weekend, men nu synes jeg også, jeg er ved at være temmelig "fastelavns mæt"!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar