Gæsteblogger hos Belladotte

I dag er min blog blevet præsenteret hos Belladotte, der hver mandag præsenterer en ny blog. Hensigten med hendes tiltag er at gøre mindre kendte blogs mere kendte, så jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at blive præsenteret.
Tak for hjælpen, Belladotte.

Vinteren der blev væk

Eller blev den? Nu synes jeg, vejrudsigterne begynder at melde om mulighed for sne i næste uge. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror det.
I sidste weekend føltes det ihvertfald ikke som om, kalenderen siger vinter. Børnene er ret trætte af, at der ikke er faldet noget sne endnu, men efter mening gør det nu ikke så meget. Og der er jo ikke noget, der ikke er godt for noget. For det varme vintervejr gjorde det i weekenden muligt for mig at få lavet noget af det efterårsarbejde i haven, som jeg ikke nåede, da kalenderen sagde efterår.
D og L var med mig, og vi fik styr på følgende:

Vi fik samlet al julepapir i sække og smidt det og al pap fra julegaverne hen foran huset, så M kunne tage det med på lossepladsen om eftermiddagen

Juletræet blev barberet, så grenene også kunne komme med på losseren, mens jeg savede stammen op, så stykkerne kan ligge at tørre, indtil de er klar til at komme i brændeovnen.

Børnene var flittige hjælpere, og her slæber L grene hen i bunken til lossepladsen.

Derudover fik jeg beskåret frugttræerne, og kunne konstatere, at flere af træerne også tror, det er forår, for der var flere knopper på træerne.

Knop på det ene æbletræ

Og sørme om jeg ikke også fik plantet de vinterhårdføre stauder, jeg har haft liggende nogle måneder. Håber, de overlever den lange ventetid...

D og L hyggede sig i sandkassen, mens jeg kravlede rundt på stigen og beskar frugttræer.

Det var en rigtig hyggelig formiddag med kvalitetstid bare os tre, mens M og F var ude at køre.

Velkommen 2014

Billede lånt  her

Med nytåret begynder jo det nye år, som jeg ser meget frem til. 

Men først en kort opsummering af det forgangne. For 2013 blev året hvor jeg holdt halvdelen af min 3. (og sidste!) barsel. Jeg har virkelig nydt tiden og haft mange hyggelige kaffedates med min mødregruppe. Vi ses heldigvis stadig, når vi kan finde tiden til det.

Ellers blev tiden primært brugt på husligt arbejde, for ih guder hvor er der meget! Og jeg har efterhånden erkendt, at jeg aldrig kommer i bund, når vi nu er en familie på 5. Men sådan skal det vel være...

Jeg forlængede min barsel så længe som muligt, hvilket betød at jeg kunne strække den indtil efter sommerferien. Ferien tilbragte vi i Danmark. Jeg elsker at være i Danmark om sommeren, og specielt sommeren 2013 var helt fantastisk rent vejrmæssigt. Vi tilbragte en uge i sommerhus i Arrild Ferieby. Desværre er vi ikke for gode til at planlægge vores sommerferie i god tid, så det ender altid med at vi finder på et eller andet i sidste øjeblik. Sidste år lykkedes det os at leje sommerhuset gennem en bekendt, og da der oven i købet var fri adgang til en svømmehal, var ungerne lykkelige. Så behøver vi ingen dyre udenlandsrejser (…selvom det kunne være rart nok)

Efter sommerferien startede D i skolen, og jeg startede på arbejde igen. Heldigvis er han glad for at gå i skole, har ikke noget imod at lave opgaver og har mange gode venner. Det er dejligt. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg nød at komme tilbage på job. Jeg nød bestemt også ferien med hele familien, men hold op hvor jeg trængte til at være mig selv igen (og få ro!) – og ikke blot være et serviceorgan, der skal sørge for at hele møllen drejer rundt.

Men selvom jeg har nydt jobstarten, har det også været hårdt. Sindsygt hårdt! –Og det synes jeg faktisk stadig det er. Selvom jeg er på 30 timer, føles det ikke sådan, når arbejdet ligger et stykke væk. M og jeg arbejder samme sted, så med min nedsatte tid, er det primært mig, der skal jonglere med at få kabalen med hente/bringe børn, legeaftaler, fritidsaktiviteter, madlavning, tøjvask osv. til at gå op.

Og når jeg så oven i købet også har fået mig meldt som gymnastiktræner for Ls hold (hvilket jeg nok ikke burde have gjort, men hvad gør man ikke for at ens datter har et hold at gå på? + det er rigtig sjovt, men kræver jo lidt forberedelse hver gang)+ sidder i skolebestyrelsen, har elastikken til tider været spændt lidt for hårdt. Og det resulterede så også i et par dages sygemelding med stress symptomer.

Heldigvis blev det ikke værre, end at jeg kom op til overfladen igen efter et par dages ro. Men jeg har lært lektien. Jeg er stadig gymnastiktræner og bestyrelsesmedlem, men jeg er blevet bedre til at føle efter og sige fra, inden det går galt. Helt konkret har jeg også skåret ned på mine aktiviteter om aftenen, selvom der er så mange, jeg gerne vil mødes med. Weekenderne er ofte bookede, så venindeaftaler er henvist til aftenerne, men max. 1 aftale pr. uge har jeg besluttet. Det overholder jeg så vidt det er muligt, og det har faktisk hjulpet lidt på overskuddet.

Ordet "overskud" leder mig til mine mål for 2014. Jeg har nemlig besluttet, at 2014 bliver et godt år! Basta!

Nytårsaften skrev jeg følgende på min Facebook profil:

” Jeg tror på, at 2014 bliver ÅRET! 

Året hvor underskud bliver vendt til overskud, hvor mål og delmål opnås og hvor lykke og glæde må tilsmile min lille familie. Jeg glæder mig!  GODT NYTÅR!”

Jeg vil nemlig SÅ gerne have mere overskud, være gladere og have det bedre. For at opnå det, har jeg besluttet, at 2014 bliver året, hvor jeg passer bedre på mig selv. Det skal være slut med at have så lidt overskud, at det går ud over mine omgivelser. Jeg er træt af det have en kort lunte, og mine børn fortjener en glad mor, der både kan omfavne de gode stunder, men også deres urimeligheder med oprejst pande.

Jeg vil have mere fokus på sund livsstil og motion i det omfang det er muligt i min travle hverdag. Jeg vil ikke gøre det for at tabe mig (selvom jeg meget gerne vil og også forventer at komme til), men for at gøre noget godt for mig selv. Når det hele koger derhjemme, og min hjerne skriger "OVERLOAD", vil jeg løbe mig en tur og komme hjem med fornyet overskud. Det tror jeg, alle er bedst tjent med. Faktisk har jeg allerede været af sted 3 gang, og vi skriver d. 9/1 i dag. Det er store ting for én, der ikke har løbet i årevis.

Jeg løber ikke lang, men jeg løber indtil jeg ikke synes, det er sjovt mere. Det vil sige, inden jeg begynder at få det dårligt, fordi det er så hårdt. Nogen vil måske mene, at jeg ikke presser mig selv hårdt nok, men jeg vil hellere fokusere på, at det er rart at komme af sted. Jeg vil nemlig gøre det godt for mig selv, og på den her måde glæder jeg mig allerede til at komme af sted igen. Derfor tror jeg på, at det er fremgangsmåden for mig. Jeg tror på, at det er vejen frem. Jeg trænger simpelthen til at fokusere på MIG og er sikker på, at det fremavler mere overskud og glæde ved den dagligdag, der til tider kan virke uoverkommelig.

Jeg glæder mig så meget til 2014!

Jul og nytår 2013

December kom og december gik med alt for få indlæg. Og det er til trods for, at jeg har flere ufærdige kladder liggende, så det var bestemt ikke hensigten. Men december overmandede mig! De første par weekender var fuldt bookede med besøg hos venner. Det var rigtig hyggeligt og dejligt med en masse julehygge, men det betød samtidig, at vi ikke fik lavet nogle juleting derhjemme. Men det var ok, for det havde jeg jo den sidste weekend + fridagene til. Men altså, så ville skæbnen, at jeg skulle rage en forkølelse/influenza til mig, der faktisk ikke forsvandt før lige op til jul.

Heldigvis var der mere eller mindre styr på pakkekalenderne, samtlige julegaver blev bestilt på nettet, og det lykkedes mig at få julepynten op, inden sygdommen gjorde sit indtog. Men hvor jeg havde forventet, at jeg var på forkant med det hele i år, endte jeg alligevel med at handle ind i sidste øjeblik, bage 1 slags julesmåkager d. 22/12 + sidde og lave børnenes julegaver (sammen med børnene) til familien i sidste øjeblik. Men vi nåede det, og julefreden indfandt sig.

Vi havde en hyggelig juleaften med besøg fra Ms familie. Vi startede med glögg og æbleskiver til middag, hvorefter D, L og jeg var i kirke sammen med svigermor, mens F tog sig en lang lur i barnevognen. Jeg er en af de kirkegængere, der kun besøger kirken ved særlige lejligheder, men de sidste to år har vi været i den lokale kirke juleaften. Simpelthen fordi det er så hyggeligt. Vores lille lokalsamfund har en helt speciel kirke med en meget afslappet stemning, og juleaften var der arrangeret gudstjeneste kl. 14 med særligt fokus på børnene. Det betød, at der både blev holdt en prædiken for de voksne, men også en for børnene. Her inviterede præsten børnene op til alteret, hvor hun satte sig på en stol sammen med børnene og fortalte om engle sammen med en hånddukke. Det ser man vist ikke i enhver kirke!

Mens vi var i kirke fik M og hans bror startet op i grillen, så flæskestegen kunne hygge sig der et par timer, mens ovnen var optaget af anden. Aftenen forløb planmæssigt, omend jeg overvejer at lave om på forløbet med gaveuddelingen næste år. Jeg må nok indse, at det vil være bedst for alle parter, hvis vi lader børnene få alle deres gaver først, og så kan vi voksne få bagefter. Indtil videre har vi forsøgt at gøre det sådan, at vi skiftes til at få en gave, mens de andre ser på, at den bliver pakket op. Og det er nok utopi at tro, at det er en god idé med små børn, for det er det ikke! Børnene blev utålmodige, og jeg blev stresset, fordi jeg både skulle holde styr på, at børnene fik fat i de rigtige gaver, mens jeg skulle skynde mig at pakke mine egne gaver op, inden børnene havde gjort det for mig. Det resulterede i, at jeg nogle gange knap nok vidste, hvem gaven var fra, inden vi var videre til den næste. Så næste år tror jeg, vi skal lade børnene give den gas med deres gaver, så vi voksne kan få ro til at nyde vores bagefter.

Her er sanghæftet. Syng så!

Det første hjemmelavede til og fra kort fra D

 

Lille F fik helt styr på det der med gaverne

L er meget stolt af sin nye Barbie og hest

 1. juledag har vi valgt at hellige til hjemmedag, hvor vi alle trisser rundt i nattøj, mens der bliver bygget Lego og leget med nye julegaver. Det er en dejlig måde at ”falde ned” på igen, mens vi har tid til at få ryddet op efter juleaften. I år var dagen dog også en smule mere action præget, da både D og L har fået rulleskøjter i julegaver, og de skulle jo helst sidde på fødderne hele dagen!

2. juledag har vi tradition for julefrokost i min familie, da vi aldrig holder jul sammen alle sammen. Værtskabet går på skift, og i år var vi hos min ældste bror og hans familie. Pga. min sygdom i december mødtes vi ikke til min fars fødselsdag i midten af måneden, hvor vi plejer at udveksle julegaver, så i år fik vi uddelt de sidste julegaver 2. juledag.

Ellers blev dagen brugt på at hygge med lækker julemad og efterfølgende pakkeleg med alle mulige mærkelige gaver. Vi spiller det med bingoplader, så børnene også kan være med, og det lykkedes os at hjemtage nogle fine gaver (+ nogle af vores egne, som jeg havde håbet, jeg kunne komme af med!)

Nytårsaften fejrede vi også derhjemme. Vi havde besøg af et vennepar, der også har 3 børn, og som vores børn leger godt med. Det er 3. år i træk vi fejrer nytår med dem, så selvom vi ikke har aftalt at gøre det hvert år, så er det nu ved at blive lidt en tradition. Vores børn forventer i hvert fald, at vi skal fejre nytåret sammen med dem.

Lille F samler konfettistykker op. Et stk. af gangen, og så i skraldespanden med det bagefter.

Vi holder nytårsaften sådan, at værtsparret sørger for (evt.) forret, hovedret, drikkevarer og pynt, mens gæsterne tager dessert, snacks, kransekage m.m. med. Bordbomber osv. plejer vi at deles om, mens det primært er vores familie, der køber fyrværkeri, da børnene i den anden familie ikke er så vilde med det.

Vores børn er dog ret fascinerede af det, så de skyder gladeligt knaldperler og hundepropper af og følger spændte med, når vi voksne skyder raketter eller andet fyrværkeri af. 

D skyder en hundeprop af lige i det øjeblik jeg trykkede på udløseren på kameraet.

I år fik F også smag for det. Hun syntes, det var rigtig sjovt at se, når D og L kastede med knaldperler. Hun skraldgrinede hver gang det sagde bang. Nytårsaften går vi som regel udenfor og skyder fyrværkeri af i løbet af aftenen. I år blev F puttet ved 22 tiden, hvorefter vi gik udenfor. Da vi var færdige, stod den på indendørs hygge. Børnene var ved at være matte, så vi satte en film på, og så var det ellers tid til at vi voksne kunne føre en samtale –uforstyrret!

Bordpynten efter konfettirør og bordbomber

Ved midnat havde vi stadig 5 vågne børn, så vi skålede, smagte kransekagen og så fyrværkeri indenfor.

Derefter blev første barn puttet, og kl. 1.30 puttede vi vores to (der stadig var vågne!), hvorefter vi snakkede lidt, og så smuttede gæsterne hjem. En hel igennem hyggelig aften lige efter vores smag.

Fedtfattige grovboller med squash

Godt nytår!
Indlægget med refleksioner over det forgangne år og tanker omkring det nye lader vente på sig, det er dog på vej. Men mens I venter (i spænding?), vil jeg dele denne opskrift med jer.
Vi har nemlig fået rigtig lækre boller til eftermiddagskaffen i dag! Lækre og sågar sunde, så what's not to like? Bestemt ikke sidste gang, jeg skal bage dem.
Opskriften er fra Amos store bagebog nr. 3 og er egentligt en opskrift på 2 brød, men herhjemme blev de altså til boller.
Ca. 20 stk .boller
Ingredienser: 400 g. hvedemel 300 g. fuldkorns speltmel 50 g. gær 3 dl. vand 2 dl. ymer (jeg brugte yoghurt naturel) 3 dl. fint revet squash 1 tsk. salt
Fremgangsmåde: Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt ymer, squash, speltmel, salt og hvedemel. Ælt det hele sammen til en ensartet masse, og lad dejen hæve i 45 minutter. Slå dejen ned og brug to skeer til at sætte bollerne på en bageplade.  Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min.  Pensl bollerne med vand og drys med sesamfrø.
Bages v. 200 g. (alm. ovn) i ca. 15 minutter.
NB: Bollerne hæver meget, så der skal være god plads mellem dem på bagepladen.
Velbekomme!