Den anden dag var jeg på strøgtur i Horsens med L et par timer.
Ærindet var at hente briller til L, der for nyligt fik besked på, at hun skulle
begynde at bruge briller. Jeg var (og er) meget spændt på, hvordan hun vil tage
imod dem, så jeg har gjort mit bedste for at ”sælge” brillerne, så som: ”det er
bare sejt at gå med briller”, ”prøv at tænk så meget, du nu kan se” osv.
Pigebarnet virker ikke selv til at være synderligt påvirket endnu, så jeg
forsøger at dæmpe hendes storebrors: ”det er synd for hende” + skjule min egen
holdning, der læner sig lidt op af Ds. Altså, jeg mener ikke, det er decideret
synd for hende, men jeg havde da hellere set hende uden, det skal jeg ikke
lægge skjul på (eller jo, det skal jeg jo overfor L!). For jeg har nemlig selv har haft
en barndom som brillebærer fra jeg var 3 år, så jeg ved, om nogen, hvor besværlige
sådan nogle briller kan være til tider.
Anyway, jeg ville også gerne forkæle L lidt på turen, så vi
startede med at smutte en tur i ”Tiger” butikken, som er én af de første
butikker man møder, når man kommer op af rulletrappen i centeret i Horsens. L
ville på jagt efter en ”gentager” (?), som Mathilde fra børnehaven havde. Jeg
aner (stadig) ikke, hvad det er, men damen i butikken kunne fortælle, at dem
havde de altså ikke flere af. L og jeg gik dog alligevel en tur rundt i butikken
for at kigge på alle de fine ting, og så hun kunne vælge en anden ting i
stedet. Valget faldt på hendes EGET neglelak, men streg under EGET. Jeg,
derimod, så mit snit til at hamstre de første kalendergaver. I år skal F jo
også have gaver, dvs. jeg skal finde 3x24 gaver i alt! Det stresser mig en smule at tænke på det,
men jeg vil så gerne fortsætte vores tradition med en gave hver dag, da jeg
elsker at se børnenes glæde og spændthed (hedder det det?) ved at finde en gave
i sokken fra nissen hver morgen.
Jeg kunne have købt rigtig mange gode gaver derinde, men
måtte begrænse mig meget, da jeg skulle kunne bære tingene i favnen skjult af
andre ting, så L ikke opdagede noget. Jeg tror det lykkedes, for jeg kunne også distrahere hende, da jeg skulle betale ved kassen, men jeg overvejer, om jeg skal tage turen igen
engang alene, for der var flere ting derinde, som jeg ved, de vil blive glade
for.
Det lykkedes mig at smugle disse trylletuscher og disse fine træispinde (som jeg faktisk har fortrudt, at jeg ikke købte flere af) ud fra butikken uden at det blev opdaget (af L, altså jeg betalte for varerne, ik'?):
Mens vi var i centeret, overværede vi også en del af en
cirkusforestilling af cirkus Mascot. Cirkusset har tidligere i år været på
besøg i vores lille landsby, hvor klovnen holdt workshop både i børnehaven og
i skolen, så L syntes, det var rigtig sjovt at se dem hun ”kendte” igen. Og da
vi overværede showet fra 1. sal, havde vi også mulighed for at se ned bag
forhænget og se, hvordan artisterne forberedte sig. Det var lige før, det var
mere spændende end det, der skete i manegen.
 |
| L ser på cirkus med Hello Kitty paraplyen og ballondyret i hånden |
Alt i alt havde vi nogle rigtig hyggelige timer sammen. Og vi kunne sagtens være blevet der noget længere, men vi måtte hjem, da mine forældre ville komme på besøg med D, der havde været på ferie hos dem i nogle dage. Men det var dejligt at opleve, at L nu er ved at være så stor, at hun (og jeg) kan nyde en shoppetur sammen.
En oplevelse som strøgturen mindede mig også om vigtigheden af at lave noget sammen med
børnene på enmandshånd. Det har vi gjort en del tidligere, men har ikke været
for gode til det her på det sidste. Det har ikke været et bevidst valg, og
derfor vil jeg rigtig gerne, at vi begynder at gøre det igen, når det er
muligt. Det er bare SÅ givende både for børn og voksne. Det giver en helt anden
kontakt, som det ofte er svært at opnå i en travl hverdag med 3 børn, hvor der
sjældent er en ”hel” voksen til rådighed. Men nu må vi til at arbejde på lidt mere alenetid for hvert barn igen, har jeg besluttet...
