søndag den 24. juli 2011

Frugthøst og solbærsyltetøj

Så er vi hjemvendt fra ferien (beretning og billeder følger senere). I stedet vil jeg vise, hvad jeg fik med hjem efter et besøg hos svigerforældrene i går. Mængden var, hvad jeg kunne nå at plukke på en times tid, med 2 krudtugler rendende om benene samtidig:

1,4 kg ribs


Og 500 g solbær

Nu er spørgsmålet så bare, hvad jeg skal bruge alle de ribs til? Jeg er helt grøn indenfor ribs, så indtil videre tror jeg, de fleste ryger i fryseren, men i dette øjeblik har jeg også nogle cupcakes med ribs i ovnen, som jeg nok skal berette om senere.

Den beskedne mængde solbær er blevet til solbærsyltetøj. Det er første gang jeg prøver at lave det, og jeg fik da også kun 2 glas og en sjat, men synes egentligt ret godt om resultatet:


Jeg fulgte en opskrift, som tager udgangspunkt i "Frøken Jensens store kogebog med syltebog". Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den:

500 g solbær
1,5 dl vand
500 g sukker
Saft fra 1/4 citron
1,5 tsk rød Melatin

Solbær og vand kommes i en gryde og koger 4-5 minutter. Herefter tilsættes sukker og citronsaft, og det koges endnu 10 minutter. Melatin blandes med yderligere en spsk sukker, som fordeles i massen, som koges sammen i et par minutter.

Hældes på rengjorte, Atamon skyllede glas.

Note: syltetøjet er blevet meget fast. Skal jeg lave det en anden gang, vil jeg nøjes med 1 tsk. Melatin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar