Sikke noget l…!

Ja, undskyld mit sprog, men det var indledningen til en mail jeg modtog her til morgen fra Horsens&Friends.

Men indholdet i mailen var bestemt ikke noget l…!

Historien er som følger: For 2 uger siden, var vi til Bon Jovi koncert i Horsens. En koncert, jeg havde set meget frem til, da jeg i 90’erne var stor Bon Jovi fan. Men desværre blev det ikke en oplevelse af de bedre.

Vi var af sted sammen med et andet par, og inden koncerten var vi på Hotel Opus og spise en ”Bon Jovi menu”, som (inspireret af bandet) var amerikansk mad i alle afskygninger. Det var en rigtig god oplevelse og en god start på aftenen.

Vi skulle gå det korte stykke fra hotellet til stadium, men da vi næsten var kommet deroppe, valgte vejrguderne SERIØST at åbne for sluserne!! Det stod ned i stænger! Heldigvis havde jeg fået regnjakken med, men både sko og bukser (op til hvor regnejakken begyndte) endte med at blive gennemblødte. Vi snakkede om, at vi var glade for, at vi havde bestilt siddepladser under tribunen, men da vi kom frem, fandt vi ud af, at det betød, at vi skulle 75 % rundt om stadion, inden vi kunne komme ind = endnu mere gennemblødt, hvis det var muligt!

Da vi så endelig kom hen til vores sæder, var de overskidt med fuglelort! Vi fik fat i en toiletrulle, og fik de værste klatter væk, selvom de var temmelig indtørrede. Men klatterne var jo kommet et sted fra, så de blev da ved med at komme under koncerten. Hvilket betød, at jeg blev overskidt med fuglelort under hele koncerten, dammit!!! #&¤”%!”#%¤# Heldigvis havde jeg min lange regnjakke på, så jeg kunne sidde på den, uden at røre stolen. Dvs. under hele koncerten sad jeg med regnjakken på, hatten om hovedet og mine hænder inde i ærmerne. Og hver gang jeg kunne mærke, at der kom en ny klat, bad jeg M om at tørre den væk med toiletpapiret! Kønt syn, hva’?

Ja, vi synes også, det var sjovt de første 20 gange det skete, men derefter holdt jeg op med at tælle, og så var det ikke så sjovt længere. Efter 1 time forlod jeg min plads og fandt en ståplads, og efter yderligere en halv time, kom de andre (som var gennemblødte) og tiggede om at komme hjem, for nu var det ved at være temmelig koldt!

Nå, men for at vende tilbage til starten af dette, efterhånden lange, indlæg, så fik jeg som sagt en mail fra Horsens&Friends. Jeg havde nemlig klaget over koncertoplevelsen, og efter 1½ uges ventetid kom der endelig svar her til morgen. –Og sikke et positivt svar: vi får nemlig tilbudt 2 nye billetter til et valgfrit arrangement nu eller i fremtiden. Buddet gælder året ud, så nu vil vi spændt vente på, hvilke arrangementer, der bliver præsenteret til efteråret.

Så derfor er indledningen på mailen: ”sikke noget l…” jo meget passende… i flere henseender.

Men det er da god service! Og det havde jeg bestemt ikke regnet med.

Så thumbs up til Horsens&Friends, på trods af en dårlig koncertoplevelse, som de (i princippet) slet ikke kunne gøre for.  

Og til sidst lige et stemningsbillede fra koncerten