Kanelsneglene blev rigtig lækre, men de er absolut ikke for de fedtforskrækkede! Så det bliver nok ikke en opskrift, jeg kommer til at lave så ofte, men engang i mellem må man gerne give den gas....
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Kanelsnegle ca. 20 stk. (jeg fik 22 stk.)
Gærdej
3 dl sødmælk
50 g gær
4 store æg
Korn fra 1 vanillestang
1 spsk stødt kanel
1 spsk stødt kardemomme
½ spsk stødt ingefær (opskriften siger 1 spsk, men jeg er ikke så vild med ingefær, derfor halverede jeg mængden)
100 g rørsukker
½ spsk groft salt
200 g blødt smør
Hvedemel i passende mængde (Jeg brugte ca. 750 g). Dejen skal være glat og smidig, aldrig tør og knoldet
Remonce
250 g blødt smør
200 g rørsukker
2 spsk stødt kanel
2 æggeblommer til pensling
Gærdejen
Gæren smuldres i en stor skål og blandes med æg, vanille, kanel, kardemomme, ingefær og rørsukker. Lun sødmælk, og bland den sammen med salt. Bland med lidt mel, og tilsæt smørret. Tilsæt mere mel, og ælt det til en glat og smidig dej.
Ælt dejen op til en stor kugle, der lægges i mel på bordet. Når dejen har hvilet i ca. 15 minutter, udrulles den i et kvadrat på ca. 50x40 cm. Når du ruller dejen ud, skal du sørge for at begrænse mængden af mel. Børst også overflødig mel væk fra dejen, når du er færdig med udrulningen.
Remoncen
Rør smørret godt med rørsukker og stødtkanel. (Jeg brugte en elpisker).
Stryg remoncen ud over hele dejen med en paletkniv, og rul dejen sammen som en roulade på den smalle led.
Smør lave aluminiumsforme, ca. 6 cm i diameter, med smør. (Jeg ejer ikke sådanne forme, så mine blev lavet uden.)
Skær rouladen i 1½ cm. tykke skiver, og læg dem straks i det smurte forme (hvis man havde nogle).
Sneglene skal nu hæve på en bagplade et dejligt lunt sted, til de er hævet til næsten dobbelt størrelse. -Det tager mindst 35 min. afhængigt af rummets temperatur. Jeg havde desværre ikke tid at denne hæveproces, da vi havde en gæst, som var ved at skulle afsted igen, da jeg havde lavet sneglene. Jeg ville jo gerne have, at han skulle smage, så jeg tog chancen, og de smagte altså rigtig godt, men jeg har jo heller ikke prøvet at lave dem før, så jeg ved ikke, hvordan de kunne have smagt, hvis de havde fået lov at hæve.
De pensles med sammenpiskede æggeblommer.
Resultatet ses her
Den første portion. Det skulle gå så hurtigt, at jeg glemte at pensle med æggeblommerne. |
Her med pensling :-) Det pyntede.. |
De ser gode ud. Min portion står netop og hæver. Kan du tilfældigvis huske ved hvilken varme og hvor længe de bagte? Ved godt det er 3 år siden du skrev opskriften:-)
SvarSlet