Derfor har vi nydt vejret herhjemme i haven i dag med forskellige opgaver bl.a. har jeg taget kampen op mod mælkebøtter i græsplænen, jeg har beskåret lavendler (hvilket er lige sent nok, for de var allerede begyndt at skyde), og L fået taget støttehjulene af sin cykel og derefter øvet sig i at cykle igen og igen...
Dagens højdepunkt var en tur på losseren med far. Både D og L nyder at hjælpe far med at fylde trailer eller bil og derefter køre på losseren og hjælpe med at tømme den igen. Vi ejer (desværre) ikke en trailer selv, selvom vi tit har store mængder haveaffald, men heldigvis har vi nogle naboer, der vedvilligt stiller deres trailere til rådighed, så i dag fik vi en fyldt en trailer med top på.
Mens de arbejdede udendørs, og F tog sig en lur, så jeg mit snit til at afprøve en ny bolleopskrift, så der var friskbagte boller til eftermiddagskaffen. Valget faldt på disse lækre gulerodsboller.
Lige da de skulle til at afsted på lossepladsen, fik D besøg at én af sine klassekammerater, og drengene ville gerne med M på losseren. Efter lidt overtalelse blev L hjemme hos mig, hvor hun fik lov til se lidt tegnefilm, mens jeg færdiggjorde bollerne. Og da de kom hjem igen hyggede vi med de friskbagte boller og en lækker jordbær/hindbær/blåbær/banan smoothie.
Alt i alt en dejlig dag..
L øver og øver. Hun er der ikke helt endnu, men hun er meget ivrig, så jeg er sikker på, det snart lykkes |
I cykelpauserne blev der lavet mad i "udekøkkenet" |