lørdag den 30. juli 2011

Ferien lakker mod enden

Vi har nydt den dejlige sommerdag med at få et par små projekter strøget af to do listen i formiddags. D fik uplanlagt besøg af en ven, så han var "afsat", hvilket gjorde det muligt for mig at få færdiggjort nogle mindre projekter. M fik derimod mulighed for at komme i gang med at klippe den sidste del af vores ligusterhæk. Det skulle have været klippet for længst, I know, og det er alt det andet hæk også blevet. Men dette sidste stykke er meget besværligt at komme til at klippe, så vi slås ikke ligefrem om, hvem der skal tage tjansen. Nå men, M nåede da ca. halvdelen, og vi fik også samlet de fleste grene op, men så måtte resten vente til i morgen.

I eftermiddag skulle vi nemlig på besøg hos nogle venner. Så alt i alt en hyggelig dag med lidt gøremål og dejligt selskab. Jeg medbragte en rest af en hyldeblomstfromage, som jeg lavede i går, hvor vi havde gæster.

Hyldeblomstsmagen i fromagen er et dejligt alternativ til de traditionelle fromager. Dog smagte den ikke så kraftigt, så skal jeg lave det en anden gang, vil jeg se, om jeg kan finde en mere koncentreret saft for at få en lidt kraftigere smag (jeg brugte en saft, der skal blandes op 1/4). Det er dog en dejlig frisk dessert, som passer perfekt til sommervejret.

Opskriften har jeg fundet her. Jeg lavede dobbeltportion (8 personer), hvilket bliver en stor portion. Der var mere, end hvad der kunne være i skålen på nedenstående billeder.

Jeg lavede den aftenen inden, så den kunne stivne i køleskabet natten over.

Pyntet med flødeskum og revet mørk chokolade

Close up

Ingen kommentarer:

Send en kommentar