Øv, hvor jeg hader...

....når mine børn kommer til skade! Ja, det gør alle forældre jo, men altså sådan en dag har vi haft i dag.
Midt på eftermiddagen blev der ringet fra Ds børnehave om, at han var faldet ned fra en klatrevæg og havde bidt sig inde i munden og var meget ked af det. Vi kørte med det samme og var der 35 min. senere.

D sad og læste i en bog og var meget trist. Heldigvis blødte det ikke mere, men han var ikke meget for at åbne munden, så jeg kunne få lov at se. Det lykkedes dog et kort sekund, hvor jeg kunne se et pænt dybt hul bag ved kindtænderne i den ene side.

Da vi kom hjem, fik vi ringet til vagtlægen. Men fik at vide, at det gjorde man ikke noget ved, da man ikke kan sy inde i munden. Hvad sker der der? Hvad gør tandlæger så? Nå men, vi kan jo ikke gøre andet end at tro på, at det gror sammen af sig selv.

Alt andet lige, så havde vi en meget ked søn her i eftermiddag/aften. Det endte med, at han gik i selvsving, fordi det gjorde så ondt. Og jo mere han græd, jo mere åbnede han munden, og jo mere ondt gjorde det.... Så det lille pus sad hos mig og græd, mens jeg forsøgte at få lidt mad indenbords. D skulle intet have. Han ville ikke engang drikke, så ked og efterhånden udmattet var han...

Så han fik en børne Panodil og blev puttet tidligt. Han sov, inden jeg havde forladt værelset....

Nogle gange kunne det være rart, om man kunne påtage sig lidt af sine børns smerter. Det er SÅ forfærdeligt, at sidde og ikke kunne gøre noget.

Nu er jeg spændt på, hvordan natten kommer til at forløbe...