fredag den 14. oktober 2011
Efterårsferie? Hvem, mig?
Vi holder ikke efterårsferie i næste uge. Jeg ville ellers gerne, men jeg mener, at så længe vi ikke har skolebørn, så er der ingen grund til at holde ferie i uge 42, når der er så mange andre, der gerne vil det. Derfor udskyder vi vores efterårsferie et par uger.
I eftermiddag er der ellers blevet efterårshygget i haven. Vi gik og ventede på en tømrer, der skulle komme forbi med gode råd til M angående restaurering af vores garagetag. Indtil han kom, fik vi fejet lidt blade sammen og diverse andet forefaldende arbejde, mens børnene legede.
En rigtig hyggelig eftermiddag. Nu vil vi så afslutte dagen med Disney Sjov, Vild med dans og ikke mindst Live fra Bremen.
Jeg ønsker alle jer med ferie en rigtig god efterårsferie!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar