fredag den 11. november 2011

Sidste uges miniferie

I sidste uge havde vi 3 dages miniferie, onsdag-fredag, og dagene blev brugt således:

Onsdag blev brugt på praktisk arbejde i hjemmet. Børnene var i børnehave og dagpleje, M kradsede fuger ud af den mur, og jeg lavede diverse forefaldende arbejde i haven (beskar pæretræet, rev blade sammen und so weiter).

Torsdag var vi, som tidligere nævnt, en tur i Vejle Legeland. En dejlig dag, hvor alle var godt trætte til sidst. Det var også rart at være der en hverdag, for dels var det billigere, men der var næsten heller ingen mennesker.

Fredag blev også brugt på praktiske opgaver. Vi lånte en trailer i Bilka, og så kom vi ellers af med al det affald, vi havde liggende fra vores tagprojekt. Dvs. gamle tagplader, tagrende osv. Så først en trailer fyldt med metal, en tur til jernhandleren, retur med små 400 kr. (nice). Derefter trailer fyldt med diverse haveaffald + den gamle garageport, og så afsted til genbrugspladsen. Alt i alt en dag, hvor vi hyggede os med at samle og aflevere skrald. Børnene synes også det var alletiders. De elsker at hjælpe til, og bar stolte diverse ting i trailen. 


Lørdag skulle vil til familiefødselsdag i Sønderjylland. Vi ville aflevere traileren i Bilka på vej derned, men da den skulle afleveres tidligt (og vi ikke gad køre hjem igen), kom vi for tidligt afsted til fødselsdagen.
For at trække tiden lidt kørte vi forbi Dybbøl Mølle, som ligger i nærheden af festen. Desværre havde møllen vinterlukket, men vi fik kigget lidt ind af vinduer og fik kigget på kanonerne. 


Det kom der følgende billeder ud af:

En stor mølle og en lille L i fuld firspring

D synes at kanonerne skulle bestiges

The great escape! Små hurtige børn passer ikke sammen med langsomt udløsende kamera i mobilos.
Nå, men der er jo heller ikke noget i vejen med at skygge selvportræt.



Søndag fik vi besøg af Ms bror + kæreste, som skulle have lidt hjælp til nogle ansøgninger + låne den ene af vores biler. Så der blev hygget sammen med dem.

Og sådan kan en miniferie hurtigt få ben at gå på.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar