torsdag den 24. november 2011

Sygdom, sygdom og atter sygdom

Vi er stadig syge herhjemme. Eller rettere sagt børnene er! De kører en slags "lad os være syge på skift" for tiden. I dag er det D, der har feber og er herhjemme. I går var 1. dag L var i dagpleje efter at have hostet og haft feber i en lille uges tid.

Det er i den grad ved at give os forældre grå hår i hovedet. Det er efterhånden en udfordring at skulle have børn-job-sygdoms kabalen til at gå op. Heldigvis har vi begge mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket vi bliver nødt til at benytte os af nu. Det er dog kun en mulighed, når D er syg. L er stadig så lille, at hun kræver noget mere opsyn i løbet af dagen, og så er det ikke realistisk at få lavet meget reelt arbejde i løbet af dagen.

Er egentligt allerede ved at være pænt træt at det her sygdomsræs, for vinteren er jo lang endnu. Ja, faktisk er den jo slet ikke begyndt endnu, selvom det føles sådan.

Håber, I andre holder hovedet højt og får en god dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar