onsdag den 23. november 2011

Jeg har også været til julemarked

I weekenden var jeg også til julemarked, ligesom så mange andre i blogland. Desværre, nåede jeg ikke til Horsens til det meget omtalte julemarked, hvor diverse bloggere udstillede. Det ville jeg ellers gerne have været, når nu vi bor så tæt på Horsens, men jeg håber på at skulle derind, når det afholdes igen til december.

Derimod var jeg til julemarked i vores lille lokale landsby. Det blev holdt i hallen, og hver år bliver jeg overrasket over, hvor velbesøgt det er. Jeg fik da også lidt med hjem:

Disse fine nissepiger

Disse aktivitetsnisser, der passer til en rækker nisser, som jeg har købt tidligere år

Min mor synes, børnene skulle have disse nissepuder. De kan både hænge og bruges som puder. Og stoffet nederst er en lomme, hvor man f.eks. kunne placere en gave i.


Nu skulle det jo ikke være juleting det hele, så jeg fandt også dette fine armbånd.

Jeg kunne sagtens have købt mere, hvis tiden havde været til det. Men vi var afsted sammen med begge børn og mine forældre. Og jeg havde rigeligt at gøre med børn, der løb i hver sin retning, bedsteforældre, der synes vi havde brugt rigeligt med tid, diverse overtøj, handsker osv. der skulle bæres på, fordi det var så varmt i hallen.

Næste år tror jeg, jeg skal afsted alene ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar