tirsdag den 15. november 2011

Weekendreferat

I denne weekend har vi fået brænde. -Meget brænde! Vi er så heldige at have en vennepar, der forsyner os med brænde, så af og til kommer de forbi med en trailerfuld, hvilket de også gjorde i lørdags.

Vi hyggede lørdag eftermiddag og aften sammen med dem med eftermiddagskaffe og aftensmad. Vi syntes alle, det var hyggeligt, både børn og voksne, for de har jævnaldrende børn. En pige på 6 og et sæt tvillingdrenge på 2. L fik dog noget af en medfart af den ene tvilling, som var temmelig hård ved hende. Det syntes hun ikke var sjovt! Men det er hun heller ikke vant til, for hun plejer selv at være én af dem, der sætter de andre på plads. Det interessante er så, at netop tvillingdrengene begynder i Ls dagpleje efter nytår. Er spændt på at se, hvordan det udvikler sig, og hvem der ender med at bliver "alfahan".

Søndag skulle vi så have al brændet båret på plads. Det begynder at knibe med plads i vores udeskur, så vi besluttede at stable noget brænde op inde i stuen. Tidligere har vi båret brændet ind i en brændespand, men vi er egentligt blevet en smule trætte af at slæbe rundt på spanden.

At få brændet ind i stuen var en fælles arbejdsindsats:

Efter L havde samlet en bunke på trappen, bar jeg det videre ind i stuen.

Så er de ved at være arbejdstrætte, og det er sjovest at fjolle oppe i traileren

Heldigvis blev der også tid til at lege

Og gynge

Vores udehus som det ser ud nu

Og vores stuen ser således ud

Mon ikke vi har brænde nok til denne vinter? Og evt. næste vinter også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar