mandag den 27. februar 2012

3-delt yoghurt med frugt og knas



Til vores gæster i weekenden havde jeg lavet denne lækre 3-delte yoghurtsammensætning.

Nederst er der små stykker friskt frugt. Jeg valgte æble, pære og kiwi. Dernæst græsk yoghurt blandet med vanillesukker.

Det røde lag er græsk yoghurt blandet med blendede hindbær og solbær med lidt flormelis til at søde det.

Mængderne på ovenstående er lavet på slump og smagt til, så de smagte, som jeg forventede.

Øverst har jeg tilføjet honningristede mandler, som jeg har lavet ved at blande 3 spsk. flydende akaciehonning med 1 tsk. kanel og en god håndfuld hakkede mandler. Blandingen spredes ud på bagepapir og sættes i en 175 grader forvarmet ovn. Ovnen slukkes og mandelblandingen ristet i ovnen, indtil ovnen er helt kold.
Jeg syntes dog ikke, mandlerne fik nok "crunch", så jeg valgte at give dem 5 minutter ekstra v. 200 grader, hvorefter jeg tog dem ud af ovnen og lod dem afkøle ved stuetemperatur.

Rundt langt kanten af glasset er der øverst også en rende med akaciehonning. Jeg havde forestillet mig, at det ville flyde ned gennem lagene i glasset. Det gjorde det så ikke, men det smagte godt alligevel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar