mandag den 27. februar 2012

Smertefri fødsel. Kan man det?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine tidligere 2 fødsler ikke var de fedeste oplevelser for mig. Begge gik stort set efter bogen, og der kom 2 vidunderlige og velskabte børn ud af det, men det ændrer ikke ved, at jeg ikke husker det for noget positivt (bortset fra resultatet, selvfølgelig). Jeg følte bl.a. ikke, jeg fik den hjælp, jeg havde brug for, og følte ikke jeg selv kunne følge med. Faktisk følte jeg mig på ingen måde til stede, og det endte med at føles som ren overlevelse fra min side.

Det faktum at jeg snart skal igennem hele cirkusset igen, har jeg derfor indtil videre fortrængt. Men det ændrer jo ikke ved, at jeg indenfor en begrænset tidsperiode bliver nødt til at forholde mig til den forestående fødsel.

Mit største ønske til fødsel nr. 3 er derfor at formå at være til stede. Jeg er indstillet på, at det muligvis kommer til at gå stærkt (det gjorde fødsel nr. 2), men jeg ønsker alligevel, at jeg kan komme til at styre slagets gang en smule. Eller i det mindste have en smule overblik, i stedet for bare at hænge i.

Dagens indlæg hos Maminka satte derfor nogle tanker igang hos mig. Hun skriver om smertefri fødsel, som åbenbart er et koncept med specifikke metoder, der endda udbydes kurser i. Om jeg skal deltage i et sådant kursus, har jeg endnu ikke taget stilling til, men nu er min interesse for emnet ihvertfald vakt. Og jeg ved endnu heller ikke helt, om jeg tror på det (jeg er ingeniør, sorry, men jeg har brug for resultater før jeg tror det! :-) )

Men det er helt sikkert et emne, jeg skal undersøge nærmere. For tænkt nu, hvis det kunne lykkes mig at lære nogle metoder, der kunne gøre det kommende fødsel til en positiv oplevelse.

Dét ville være SÅ fedt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar