mandag den 20. februar 2012

Årets fastelavnskrudtugler

I skal da heller ikke snydes for årets fastelavnsbøller herhjemme:


1 stk. Buzz lightyear og 1 stk. Andrea. Begge børn var overlykkelige for og stolte af deres kostumer. Så må moderen affinde sig med, at opfindsomheden ikke var på sit højeste i år.

Men hvem siger også, at der er noget i vejen med købe kostumer? Oftest vil børnene jo bare falde ind i mængden. Og det skal de da have lov til...

Så lykkedes det også L at blive kattekonge. Det faldt ikke i god jord hos D, som faktisk blev ret ked af, at han ikke også kom hjem med en kongekrone. Men efter lidt snak om at det er helt ok, fik jeg ham heldigvis i godt humør igen. Godt hjulpet på vej af de forskellige fastelavnsbørn, der kom og sang for os. Det syntes begge børn var rigtig sjovt, og de var begge meget ivrige efter at give børnene slik. Faktisk var de ret utilfredse med, at der ikke kom flere børn....

Det blev ellers tydeligt, at D har udviklet sig en del siden sidste år. Dengang ville han ikke have det meste af sit kostume på, og han ville da ihvertfald slet ikke slå katten af tønden. Jeg var derfor spændt på, om modet alligevel ville svigte ham, da de skulle slå katten af tønden i børnehaven i dag. Men det var heldigvis ikke tilfældet. Det virkede til, at han havde haft en dejlig dag. Og han blev faktisk først opmærksom på manglen af kongekrone, da han så, at L havde vundet en.

Dejligt at kunne se sådanne udviklingskridt ved ens børn :-)

Nu venter så endnu 2 fastelavnsarrangementer næste weekend. Her får vi forældre også mulighed for at se de små poder udfolde sig. Derefter burde fastelavn så være overstået for denne omgang.

2 kommentarer: