Som tidligere nævnt modtog jeg den anden dag bogen ”Moar!”
med posten. Jeg er allerede godt i gang med at læse den, og indtil videre synes
jeg godt om den. Den er meget letlæselig og passer derfor godt, hvis man ikke
lige har 2 timer til at fordybe sig i en bog. Og samtidig er jeg allerede nu
stødt på mange gode pointer, selvom jeg ikke har læst så mange sider endnu.
Jeg valgte at bestille bogen hos www.saxo.com, og i den
forbindelse opdagede jeg noget pudsigt, som jeg gerne vil dele med jer.
For at finde det billigste sted at bestille fra, bruger jeg
ofte hjemmesiden www.bogpriser.dk, der
sammenligner priser på de forskellige leverandører. Når jeg søgte på ”Moar!”,
optrådte www.saxo.com som én af de billigste, bl.a. pga. den fragtfri levering.
Det undrede mig derfor meget, at da jeg efterfølgende gik
ind på Saxos hjemmeside, opdagede jeg, at de kræver 19 kr. i fragt med mindre
man bestiller over 500 kr.
I et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg manglede flere
bøger, men tilfældigvis gik jeg tilbage til www.bogpriser.dk
igen og prøvede at trykke på deres link til Saxos hjemmeside, og BUM! –så var
varen lige pludselig alligevel fragtfri!
Nu er det nok ikke noget exceptionelt, at virksomheder
reklamerer for fri fragt for at komme til at ligge bedst rent prismæssigt, når
der sammenlignes med andre hjemmesider, men jeg synes alligevel, det er en
anelse frækt, at man skal benytte et specifikt link for at opnå den frie fragt.
Derfor: kig jer for derude! I dette tilfælde kunne det i
hvert fald godt betale sig at benytte det ene link frem for det andet.
P.s. om det generelt gør sig gældende for www.saxo.com, ved jeg
ikke, jeg skriver blot om min egen oplevelse, og ville gerne give rådet videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar