mandag den 3. september 2012

Jeg laver lister!

I nat har F sovet igennem for første gang siden dagene lige efter fødslen. Det giver en fornyet energi, så jeg er nu i gang med at lave lister over alle de projekter, jeg gerne vil kaste mig over det næste stykke tid.

Jeg elsker lister! De giver mig en ro indeni, for når jeg har fået tingene ned på papir, rumsterer de ikke i mit hoved mere. Jeg bliver let stresset, hvis jeg konstant bliver mindet om, at jeg skal huske det ene eller det andet, men presset letter, når det er skrevet ned, for så skal jeg jo bare kigge på listen.

Derudover, er det for mig en kæmpe tilfredshed, når jeg kan strege ting på listen.
Derfor er jeg stor fan af lister.

Jeg har derfor nu allieret mig med et ringbind med papir og er i gang med at fylde den med følgende:


  • En to do liste (selvfølgelig) indeholdende diverse husprojekter, opgaver osv. store som små
  • En liste over maden til Ls kommende 3 års fødseldag
  • En liste over Fs barselsgaver (egentligt bare en opremsning, hvor der ikke skal streges noget, men nu er det skrevet ned, så alle gaverne ikke behøver at ligge fremme mere, og jeg kan begynde at bruge af tøjet)
  • En liste over alle de ting jeg skal købe næste gang jeg skal i Ikea (har alle ikke sådan en liste?). Når jeg kommer i tanke om ting i hjemmet, som vi mangler, og som burde kunne købes i Ikea, bliver det skrevet ned, for ellers glemmer jeg det igen.
  • En madplan
Og sidst men ikke mindst:
  • En indkøbsliste til aftenens ugentlige indkøb.
    • Da vi stadig ingen bil har (nævner jeg det ofte?), er det ekstra nødvendigt med planlægning af indkøb.
Nu glæder jeg mig bare til at kunne begynde at strege ting på to do listen...

2 kommentarer:

  1. Ser meget kreativ, måske skulle jeg også prøve at gøre noget. Jeg kan godt lide en meget god idé.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det hjælper ihvertfald mig at skrive tingene ned i stedet for at gå at huske på dem.

      Slet