fredag den 19. april 2013

Makronmuffins



I dag har jeg været på besøg på mit arbejde, bare sårn for at de ikke skal glemme mig helt, inden jeg vender tilbage fra barsel om en 3 måneders tid. Det falder altid i god jord at medbringe lidt kage, når man kommer på besøg, og i dag havde jeg valgt at tage disse makronmuffins med. De faldt heldigvis i meget god jord, så på opfordring deler jeg nu opskriften her.

Jeg har bagt dem mange gange, for de er super lækre :-)

12 stk.
Ingredienser
3 æg
250 g. sukker
1½ tsk. mandelessens
125 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. oliemargarine
½ dl. mælk (jeg bruger skummetmælk)
125 g. groft knuste makroner
50 g. groft hakket mørk chokolade (jeg bruger 70 %)

Pisk æg, sukker og mandelessens til en tyk og cremet æggesnaps. Bland mel med bagepulver og vend det i æggemassen sammen med oliemargarine og mælk. Vend forsigtigt makroner og chokolade i dejen og fordel dem herefter i muffinforme (jeg bruger altid papirforme i en metalform)

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Sådan ser de ud, inden de kommer i ovnen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar