Her de sidste par dage har vi haft nogle forskellige
samtaler om konceptet ”Julemanden”.
D har nu nået den alder, hvor han er begyndt at sætte
spørgsmålstegn ved julemandens eksistens. Han går rundt og siger ting som
”julemanden findes slet ikke” og ”jeg ved, at det er jer, der putter gaver i
sokken”.
Jeg forsøger at dæmpe ham lidt, for jeg synes, det er synd,
hvis han også for spoleret illusionen om en julemand for L allerede.
Meeenn, han er nu ikke 100 % overbevist om, at han ikke findes, for da samtalen igen
drejede sig om emnet i bilen i lørdags, fortalte han L, at nisserne og
julemanden kan se, om børnene er søde, fordi de kigger ned igennem små huller i
loftet. Så da de kom hjem, fik de travlt med at lede efter huller i loftet. En
forholdsvis nem opgave, da vi har trælofter med knaster, så teorien lever i
bedste velgående endnu…
I går var vi til juletræsfest i vores lille landsby med
besøg af julemanden. Inden vi skulle afsted, siger L pludseligt: ”Jeg tror
altså ikke, det er den rigtige julemand, der kommer til festen i dag”. Når jeg
spørger indtil hvorfor, er forklaringen, at det er fordi, han ikke har sine
rensdyr med. Han har jo altid sine
rensdyr med. Det har hun selv set. For han kører jo i kanen sammen med fætter
BR!! –Og vi siger tak til reklamernes påvirkning! Så kniber det altså lidt med
at holde masken!
Men hvis det stod til mig, må hun beholde illusionen om
julemanden et par år endnu. Jeg forsøger ikke at bilde mine børn en masse ind
omkring julemanden, ligesom vi heller ikke får besøg af julemanden juleaften,
men jeg synes alligevel godt, at julen må være noget specielt og magisk. Når
jeg bliver spurgt, om han findes, svarer jeg derfor altid: ”jeg ved det ikke,
måske”. Det samme gælder i øvrigt for tandfeen. Jeg vil ikke være den, der
ødelægger deres illusion, så jeg lader det være op til børnenes fantasi at
forestille sig, hvordan tingene foregår.
Samme problematik gør sig også gældende mht. nisserne. For
hjemme hos os, får de en gave af nissen hver dag, hvis de har været søde.
Ellers får de en kartoffel. Her har D også luret den, og har fortalt mig, at
han VED, at det er os, der lægger gaven i. Igen spørger jeg ind til, hvor han
ved det fra. Og jeg svarer, at jeg da ikke ved, om det er os eller ej…. Men han
er nu ikke helt overbevist, for nu er han blevet ret så bevidst om sine
handlinger overfor mig. F.eks. i går aftes hvor han blev ved med at sige: ”Jeg
VED, at jeg får en kartoffel i morgen, fordi jeg kom til at drille lidt i
dag…”. Det gjorde han nu ikke, men hentydningen om, at han bare IKKE ønskede
sig en kartoffel, forstod jeg godt J
HO HO HOOO…..
Billede lånt her |
Uh, hvor er de børn dog skønne. Min søster (der bor på en gård) fik bildt sine børn ind omkring nisser i MANGE år. Da drengen var ved at være "temmelig gammel" i forhold til at tro på nisser, fik hun lidt ekstra hjælp, for da hun skulle tænde kalenderlyset, gik det ud med det samme - og børnene sad og så det. Straks fik hun fyret af, at det nok var nisserne, der drillede med at få lyset tændt ... så der fik hun lige drengen til at tro på nisser i et år eller to mere. Han så det jo med sine egne øjne :)
SvarSletHjemme hos os hyggede vi os sidste år, da vi vågnede d 24. december og lågen til brændeovnen stod åben og der lå en gave lige foran. Han havde simpelthen haft så travlt, at han ikke havde fået lukket lågen efter sig - og Andreas kiggede noget efter både brændeovn og skorsten i de flg dage :) Vi har snakket om det igen i år, så måske vi skulle prøve at se, om han kommer forbi igen i år ;)
God idé med brændeovnen, Lone. Den vil jeg overveje at bruge på et tidspunkt :-)
Slet