onsdag den 9. april 2014

Weekend glimt

Sidste weekend brugte vi tiden på langsomt at geare op til fødselsdags festivitas i denne uge. D fylder nemlig 7 (!) på torsdag, så han får besøg af drengene fra klassen fredag eftermiddag, mens vores familier kommer søndag middag.

Lørdag fik D, L og jeg ryddet godt og grundigt op på deres værelser samt udryddet de værste nullermænd. Damn, der kan samle sig mange på sådan et børneværelse! Men jeg ved at samtlige kasser med legetøj nok skal blive endevendt, når drengene fra klassen kommer, så vi var også en tur nede i kasserne og fange nullermænd.

Senere på eftermiddagen var M i gang med at pudse vinduer med sin nye Kärcher vinduesvasker. I den forbindelse legede D og L med en medfølgende sprayflaske med vand. Legen greb hurtigt om sig, så de røg en tur ud i haven iført gummistøvler og regntøj! Og da L også fik en sprayflaske, kunne de bare give en gas, hvilket de også gjorde. Jeg så mit snit til at stille et par planter udenfor, som godt kunne trænge til at få vasket bladene af. Det fik de også, midt i mellem vandrutschebane, bilvask og hvad de ellers hyggede sig med.
Nedenstående et par snapshots fra weekenden.

D gør rent. Her med Lego maskinerne liggende i sækkestolen, mens han vrider kluden op, så bordet kan blive tørret af.

L gør rent og rydder op. Ja, umiddelbart ser det ikke sådan ud, men al legetøj røg ud af reolen. Og her er hun i gang med at støve den af.

VANDKAAAMP!!
M og F vasker vinduer

Der vaskes planter
Og sidst men ikke mindst: vandrutsjebanen. Ungerne fløj nærmest ud på græsplænen, klukkende af grin!
Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt med en omgang vandkamp med sprayflasker! Det ser skægt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også hyggeligt, da det stod på. Det må vi snart gøre igen!

      :-)

      Slet