onsdag den 9. april 2014

Fødsels(dags)forberedelser

D fylder 7 i morgen, så her til aften har jeg haft gang i fødselsdagforberedelserne. I morgen skal vi "bare" være os selv herhjemme, og så ud at spise aftensmad på en restaurant.
På fredag skal vi have drengene fra klassen på besøg efter skoletid. D har "bestilt" en Jake fest (=Jake og Ønskeøens pirater), så her til aften har jeg kreeret krus til bordet. Jeg har indkøbt Jake tallerkener, Kaptajn Klo servietter og små plastik piratsværd, som skal i de piratbollerne. Men da det kom til krusene, valgte jeg en billigere løsning. For face it, det er altså pænt peberet at indkøbe al service færdiglavet. Og da D hellere end gerne vil have min hjemmelavede løsning, blev den valgt.
Jeg har derfor lige fået kreeret 18 stk. glas med Jake og vennerne påklistret.
Så bortset fra maden, mangler jeg lige at få styr på de sidste detaljer til skattejagten. Men derudover, er jeg vist ved at være klar med det hele til den spændte (endnu) 6 årige, der på nuværende tidspunkt sover spændt i sin seng.
Til sidst et billede af lille F, der er blevet noget så fræk (og kær) på det sidste. Her indtager hun puslebordet. Det var bare alletiders at kravle ind og ud igen...
Derudover, "hygger" vi os også med den kendte "fald i søvn seance" for tiden: Mor/far ligger barn ned og går ud. Barn rejser sig i et splitsekund, kaster dyne, bamser og sut på gulvet og stikker i et skrig. Mor/far kommer ind på værelset, barn siger meget overrasket: "hov!", mens der peges på gulvet!!!
Sweet....
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar