mandag den 27. april 2015

Højbede på vej























I sidste uge, da der stadig var lunt og dejligt vejr, hyggede jeg mig med projekt højbed(e).
Efter ungerne var puttet, smuttede jeg ud i haven for at kaste mig over projektet, og jeg hyggede mig gevaldigt med det, mens solen gik ned.

Jeg har de 2-3 sidste år ønsket mig højbede, men har ikke fået dem lavet, på trods af at vi har træet stående i vores skur. Jeg har gentagne gange forsøgt at få M til at kaste sig over projektet, da jeg tror, resultatet ville blive pænere, og jeg havde travt med at passe børn, lave mad, vaske tøj osv. Ahrmm.

Men nu er jeg træt af at vente og gik selv igang! Ja, det er måske ikke helt præcist udført på sidste millimeter, men det gør da for pokker ingenting! Jeg er tilfreds med resultatet og tror det kommer til at fungere fint, og det er det vigtigste. 

Nu mangler jeg så bare at lave 2-3 stk. mere + få M til at købe en ny bil med anhængertræk, så vi kan få hentet noget jord! (NB: vi er på jagt efter en ny bil alligevel, da M er kørt galt i den ene af vores biler, så det er ikke kun fordi vi mangler en bil til at køre med trailer ;-) )

In the proces of making
Ungerne glæder sig allerede til jordbær, så det forpligter ;-)

3 kommentarer:

  1. Der er ikke noget så godt som højbede:-)
    Men for din egen skyld, bør du sætte noget tagpap eller flisedug indvendigt - så holder den længere, men du slipper også for jord ud mellem brædderne - det kommer der nemlig, når det regner eller du vander:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for tippet :-)

      Mon ikke tagpap vil afgive giftige stoffer til jorden? Men jeg tror, jeg skal have fat i noget flisedug ;-)

      Bør man behandle træet? Eller kan det sagtens stå ubehandlet?

      Slet
    2. Tagpap afgiver ikke stoffer til jorden og anbefales derfor af de kloge - også fordi det holder længere. Det sidste vil jeg nu ikke give dem ret i:-)
      Vi har brugt lærketræ til vores højbede, da det ikke anbefales at bruge trykimprægneret træ - netop fordi de afgiver giftstoffer til jorden. Har du brugt trykimprægneret træ, så ville jeg lade det være ubehandlet med mindre du ønsker en anden farve - og så sørge for at tagpap/flisedug er mellem træ og jord, så du undgår giftstofferne fra træet i jorden. Så holder bedet måske kun 10-15 år, men det er vel også okay:-) :-)
      / Susanne

      Slet