fredag den 16. oktober 2015

Om livet med en 3-årig

F har jo nået de tre år og har dermed også ramt den ”charmerende” del af dette alderstrin. Hun har i den grad fået sine egne meninger, som hun ynder at ytre, så snart hun ser en mulighed for det. Hun taler stadig ikke helt rent, og nogle gange forstår jeg ikke, hvilke ord hun siger. Det kvitterer hun med et bestemt: ”Mor, hør så efter!” Okay, lille skat…

Andre gange vil hun understrege sin pointe og kigger én dybt i øjnene, mens hun siger:” Mor, hør lige her!” Eller råber: ” NEEEJ, dig ikke hjælpe mig.” Eller ”Mig gider ikke høre på dig!” Eller da hun skulle i bad i går og råber: NEEJ, mig selv gør’ det!” efterfulgt af: ”Mig hælder vand på dig!!” And so it goes on…. Yderst charmerende, ik?

Men der er nu også stadig tilpas meget nuttethed tilbage til, at jeg ofte må trække af smilebåndet flere gange daglig. F.eks. har hun åbenbart blevet bekendt med konceptet ”præferencer”, og her de sidste dage er jeg jævnligt blevet spurgt, hvad jeg bedst kan lide. I går aftes under aftensmaden blev jeg f.eks. spurgt, hvilken del af hendes tallerken, jeg bedst kunne lide. Altså ikke mht. maden på tallerkenen, nej nej, jeg skulle pege på den tomme tallerken og fortælle, om det var ”der” eller ”der” jeg bedst kunne lide. Mens jeg den anden dag blev spurgt hvilken del af hendes mave, jeg bedst kan lide! Så er det altså en smule svært at holde masken, når hun i ramme alvor spørger om disse ting.

Og lige efter snakken om den vigtigste del af tallerkenen, fortsatte hun: ”mor mig drikker det hele af koppen. 1-2-3 nu!” Og så blev koppen tømt. Koppen fyldt igen og derefter skulle der tælles mellem hver slurk: en slurk – ”1”- slurk – ”2”- slurk –”3” slurk – ”4”. Op til 8 nåede hun, inden hun måtte give op. Altså, hvor det lige kom fra, aner jeg ikke, men jeg observerede bare, for hun var helt selvkørende…

Ovenstående betragtninger er nok ikke synderlig interessante for fremmede, men for pokker hvor kan det lille væsen være underholdende, og da jeg gerne vil gemme episoderne, må I finde jer i dem her på bloggen J

P.s. hun afslutter stadig hver aften med den ubetingede kærlighedserklæring: ”Mig elsker mine sutter” (NB: det er nu 1½ uge siden afleveringen) Nåårhh….

Lille af væsen, stor af sind

Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Hun lyder som en sød lille størrelse :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe... ja, det er hun også for det meste ;-)

      Slet
  2. Hver alder sin charme. Men giver dig ret, der hvor de rigtig melder sig på banen omkring 3-års alderen er fantastisk
    Mor til fire, superprinsessen.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er fantastisk, men kræver MEGET tålmodighed ;-)

      Slet