Et haveprojekt

-af mange! Det er hvad jeg har brugt dagen på i dag.

Jeg har en ugentlig fridag, og jeg har brugt min fridag i dag på at lave dette:

Og hvad er det så? Spørger den kyndige læser måske. Jamen, det er en opdeling af vores skråning ud til vejen af vores grund. Nu fik jeg ikke taget et "før" billede, men forestil dig, at der hvor der nu er fliser i en vertikal bue, var der før et virvar af sammengroede stauder, græs og bunddække. Idéen er så, at bunddækket til højre for flisekanten skal bibeholdes, mens staudebedet til venstre for at ryddes. Det skal erstattes af et eller andet, som ikke er endeligt besluttet endnu, men mon ikke det ender med græs? Det tror jeg....

Det er dog et større projekt, så dagens 4 timers arbejde på skråningen var blot en begyndelse. Sagen er nemlig den, at vi bor på en højtliggende hjørnegrund med vej (og dermed skråning) på 3 (TRE!) sider! Det giver en del havearbejde ude ved vejen til gavn for alle andre end os selv, hvilket jeg er ved at være pænt træt af. Derfor har jeg forskellige projekter igang for at minimere arbejdet ude ved vejen mest muligt. Det er nemlig ikke det fedeste sted at lave havearbejde, når man har små børn rendende omkring benene!

Lad mig demonstrere arbejdsomfanget af vores skråninger:

Forestil dig, at du står på placeringen på ovenstående billeder. Ser du til venstre, ser du:

Det føromtalte staudebed, som skal væk. VÆK, siger jeg! Og det kan kun gå for langsomt.... Men desværre går det langsomt, når tiden ikke til det...

Kigger du derimod til højre i forhold til det øverste billede, ses:

En skråning med bunddække og masser af ukrudt! Bemærk, at skråningen fortsætter omkring hjørnet.
Så hvis du bevæger man dig ned til hjørnet og drejer til venstre, vil du se:

Resten af skråningen med bunddække fyldt med ukrudt! Det er vores grund et ca. en meter længere end vejskiltet. Så der er nok at gå i gang med.

Anyway, det jeg egentligt ville med denne sludder for en sladder var at illustrere, at dagens opgave blot er en meget lille del af flere større projekter. Men jeg vælger at fokusere på, at det er et skridt i den rigtige retning. Så nu vil jeg nyde resten af aftenen med vished om, at i dag nåede jeg rent faktisk noget! Og ellers vil jeg forsøge at bruge mine arme mindst muligt, for lige nu føles det, som om de slæber hen af gulvet af at bære fliserne og rykke ukrudt op!