Påskepause

Billedet er lånt her

Der har været stille på bloggen i påsken. Energien har ikke været til det. Jeg ville så gerne skrive, at det var fordi, jeg havde travlt med at hygge med familien. Vi har da også haft hyggelige stunder, helt sikkert, men når jeg tænker tilbage på den netop overståede påskeferie, husker jeg den ikke kun for noget positivt.

Jeg synes, der har været for mange konflikter. Børnene har virkeligt trukket tænder ud! D har haft flere dage, hvor han har været "Hr. modsat" hele dagen, og når det sker, går L i den anden grøft og græder det meste af dagen over alt! Dette, blandet med en mor, der muligvis er ved at blive en smule hormonella, er altså ikke den bedste cocktail.

Derudover, har jeg haft nogle oplevelser, der har efterladt mig med følelsen af utilstrækkelighed og ikke at kunne gøre tingene godt nok. Måske 2 sider af samme sag, men følelserne er opstået i 2 forskellige sammenhæng. Det er nogle trælse følelser at tumle med, og jeg har derfor brugt denne uge til at forsøge at fordøje dem og komme videre. Det er ved at lykkes en smule ved at fokusere på nogle positive ting og skubbe de negative følelser i baggrunden. Jeg kan ikke bruge til noget, at andre mennesker giver mig følelsen af ikke at gøre tingene godt nok, når jeg selv ved, hvor meget jeg har knoklet!

Og så må jeg acceptere, at D bare er en meget følsom lille fyr. Der skal ingenting til at vælte hans verden. Og selv den mindste modgang kan gøre udslaget. Måden han reagerer på er enten at løbe væk og gemme sig eller ved at blive vanskelig og drille, både børn og voksne. Heldigvis er det kun derhjemme, vi oplever problemet. I børnehaven og ude blandt fremmede er han (som regel) glad og medgørlig.

Jeg har for længst accepteret, at den eneste måde hvorpå han bliver glad igen ved modgang er ved at give ham fred og tid, så kommer han til os, når han er klar til det. I en travl hverdag er det desværre ikke altid muligt, men i videst muligt omfang forsøger jeg at anvende denne metode, da det som regel betaler sig i sidste ende, lige meget hvor travlt vi har. Er tiden til det, tager vi også ofte en snak om episoden bagefter, og det virker til at hjælpe (på begge parter).

I drillesituationerne er det svært ikke at falde i fælden med ”bare” at skælde ud og blive sur, men det hjælper slet ikke. Det opildner blot situationen endnu mere, da han reagerer ved at drille endnu mere. Her gælder det i stedet om at bevare roen og koncentrere sig om andre ting, så han finder ud af, at det ikke hjælper noget at drille os andre, og at det faktisk er sjovere, hvis han kunne være med til det sjove, som vi andre laver. Som forældre er det svært. Meget svært! For nu er jeg ikke jordens mest tålmodige menneske, så jeg er virkeligt udfordret til det yderste. Og det er da helt vildt, som sådan et lille barn kan provokere én!

Men jeg kan jo se, det virker, og når det så lykkes at håndtere en konflikt på denne måde, giver det ikke blot en personlig sejr, men også en hel anden ro i familien, som gør det hele værd. Og jeg ved jo godt, at det ofte er, fordi han har det svært. Og det, han har allermest brug for, er kærlighed og forståelse. Det er dog nemmere sagt en gjort i en overophedet situation, men jeg prøver! Ih gud, hvor jeg prøver!

Men bortset fra de lidt trælse episoder, har der også været hyggelige stunder i ferien. D fyldte 5 år i tirsdags, og jeg mistænker bl.a. hans vanskelige humør i ferien for at være påvirket af den lange ventetid på fødselsdagen.

Af os fik han en højseng i gave. Jeg har længe overvejet, om det skulle være en hel høj seng eller en halvhøj seng. Egentligt havde jeg det bedst med en halvhøj seng, men med henblik på at kunne anvende pladsen under sengen bedre, besluttede vi os for, at det skulle være en hel højseng med et skrivebord under. Efter lang tids søgen blev jeg af nogle kolleger anbefalet en seng af mærket Dolphin (hjemmesiden er desværre ikke særlig informativ). Bl.a. pga. den gode kvalitet til en lavere pris en f.eks. Flexa møbler + højsengen med skrivebord under var ikke ligeså høj som andre etagesenge, som jeg har set på. Firmaet er dansk og er beliggende i Padborg, men sælger mest til Tyskland, så mærket er ikke så kendt herhjemme. Jeg havde i hvert fald aldrig hørt om det.

Vi skulle dog selv hente sengen i Padborg, så vi allierede os med mine forældre, der bor i Sønderjylland og ejer en trailer. Vi parkerede børnene hos dem og kørte en tur yderligere sydpå. Først var vi en tur over grænsen efter forsyninger af sodavand og snolder, og derefter hentede vi sengen i Padborg.

De efterfølgende 2 dage blev brugt på at samle sengen. Iflg. manualen skulle det tage 2 voksne 55 minutter. Det gjorde det ikke, kan jeg vist roligt sige! Da vi egentligt havde købt en etageseng, men i stedet for nederste seng havde købt et skrivebord som ekstra udstyr, gav det en del udfordringer. Først fulgte vi manualen til etagesengen. So far so good… da vi så kom til skrivebordet, og dermed en ny manual, var der lige en række ting, der skulle ændres. Og endeligt havde jeg også bestilt en ekstra sengehest (=ny manual), som betød endnu flere ændringer. Ting skulle skilles ad igen for at give plads til skruerne til sengehesten osv. Efter 2 dages forløb og 2 udfordrende børn (som uden tvivl bare glædede sig til at komme op i sengen) var vi forældre godt rundtossede og rødmossede i hovederne. Men samlet blev den! –Og D blev glad og meget stolt, da han kunne vise den frem for sine fødselsdagsgæster senere på ugen. (og så ikke et ord om, at skrivebordet stadig ikke er monteret helt korrekt, da der skal flyttes om på nogle plader til den nederste ikke eksisterende seng!)

Ds fødselsdag fejrede vi for familien søndag og for børnehaven tirsdag, men jeg synes, at disse begivenheder kræver deres eget indlæg, så det må komme senere.