lørdag den 8. december 2012

Stilhed før storm

Det skulle angiveligt blive snestorm i nat og i morgen (hvilket jeg er ret træt af, da vi skulle til morfars fødselsdag i morgen, som nok bliver aflyst), så i dag var det helt perfekt at vores lokale brændepusher kiggede forbi, så vi kunne får fyldt lageret op, inden det går løs med snestormen. Og på trods af bidende kulde var det en fornøjelse at være ude i det smukke vejr.


Ls og jeg tømte traileren, mens "mændene" arbejdede med at stable i skuret og bygge en ekstra væg til at bære læsset, og senere hen savede de store stykker træ i stykker. M kom ind udefra kl. 21.30 og er endnu ikke færdig, men nu er alt brændet i tørvejr i skuret, så må vi se, om vejret tillader, at han kan få savet de sidste brædder i morgen.

Jeg var dog ikke ude så længe, for lille F skulle jo også passes. Derudover kastede jeg mig over en ny opskrift på at lækkert franskbrød, som jeg har fået af min kollega Helle. Jeg kalder det derfor "Helles lækre franskbrød". Det blev rigtig godt, og iflg. Helle holder det sig friskt i mange dage, så nu må vi se, om det passer. Det var ihvertfald lækkert som nybagt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar