Men først en kort opsummering af det forgangne. For 2013 blev året hvor jeg holdt halvdelen af min 3. (og
sidste!) barsel. Jeg har virkelig nydt tiden og haft mange hyggelige kaffedates
med min mødregruppe. Vi ses heldigvis stadig, når vi kan finde tiden til det.
Ellers blev tiden primært brugt på husligt arbejde, for ih
guder hvor er der meget! Og jeg har efterhånden erkendt, at jeg aldrig kommer i
bund, når vi nu er en familie på 5. Men sådan skal det vel være...
Jeg forlængede min barsel så længe som muligt, hvilket betød
at jeg kunne strække den indtil efter sommerferien. Ferien tilbragte vi i
Danmark. Jeg elsker at være i Danmark om sommeren, og specielt sommeren 2013
var helt fantastisk rent vejrmæssigt. Vi tilbragte en uge i sommerhus i Arrild
Ferieby. Desværre er vi ikke for gode til at planlægge vores sommerferie i god
tid, så det ender altid med at vi finder på et eller andet i sidste øjeblik.
Sidste år lykkedes det os at leje sommerhuset gennem en bekendt, og da der oven
i købet var fri adgang til en svømmehal, var ungerne lykkelige. Så behøver vi
ingen dyre udenlandsrejser (…selvom det kunne være rart nok)
Efter sommerferien startede D i skolen, og jeg startede på
arbejde igen. Heldigvis er han glad for at gå i skole, har ikke noget imod at lave opgaver og har mange gode venner. Det er dejligt. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg nød at komme tilbage på job. Jeg
nød bestemt også ferien med hele familien, men hold op hvor jeg trængte til at
være mig selv igen (og få ro!) – og ikke blot være et serviceorgan, der skal
sørge for at hele møllen drejer rundt.
Men selvom jeg har nydt jobstarten, har det også været
hårdt. Sindsygt hårdt! –Og det synes jeg faktisk stadig det er. Selvom jeg er
på 30 timer, føles det ikke sådan, når arbejdet ligger et stykke væk. M og jeg
arbejder samme sted, så med min nedsatte tid, er det primært mig, der skal
jonglere med at få kabalen med hente/bringe børn, legeaftaler,
fritidsaktiviteter, madlavning, tøjvask osv. til at gå op.
Og når jeg så oven i købet også har fået mig meldt som
gymnastiktræner for Ls hold (hvilket jeg nok ikke burde have gjort, men hvad
gør man ikke for at ens datter har et hold at gå på? + det er rigtig sjovt, men
kræver jo lidt forberedelse hver gang)+ sidder i skolebestyrelsen, har
elastikken til tider været spændt lidt for hårdt. Og det resulterede så også i
et par dages sygemelding med stress symptomer.
Heldigvis blev det ikke værre, end at jeg kom op til
overfladen igen efter et par dages ro. Men jeg har lært lektien. Jeg er stadig
gymnastiktræner og bestyrelsesmedlem, men jeg er blevet bedre til at føle efter
og sige fra, inden det går galt. Helt konkret har jeg også skåret ned på mine
aktiviteter om aftenen, selvom der er så mange, jeg gerne vil mødes med.
Weekenderne er ofte bookede, så venindeaftaler er henvist til aftenerne, men
max. 1 aftale pr. uge har jeg besluttet. Det overholder jeg så vidt det er
muligt, og det har faktisk hjulpet lidt på overskuddet.
Ordet "overskud" leder mig til mine mål for 2014. Jeg har
nemlig besluttet, at 2014 bliver et godt år! Basta!
Nytårsaften skrev jeg følgende på min Facebook profil:
” Jeg tror på, at 2014 bliver ÅRET!
Året hvor underskud bliver vendt til overskud, hvor mål og delmål opnås og hvor
lykke og glæde må tilsmile min lille familie. Jeg glæder mig! GODT
NYTÅR!”
Jeg vil
nemlig SÅ gerne have mere overskud, være gladere og have det bedre. For at opnå
det, har jeg besluttet, at 2014 bliver året, hvor jeg passer bedre på mig selv.
Det skal være slut med at have så lidt overskud, at det går ud over mine
omgivelser. Jeg er træt af det have en kort lunte, og mine børn fortjener en
glad mor, der både kan omfavne de gode stunder, men også deres urimeligheder
med oprejst pande.
Jeg vil have
mere fokus på sund livsstil og motion i det omfang det er muligt i min travle
hverdag. Jeg vil ikke gøre det for at tabe mig (selvom jeg meget gerne vil og
også forventer at komme til), men for at gøre noget godt for mig selv. Når det
hele koger derhjemme, og min hjerne skriger "OVERLOAD", vil jeg løbe mig en tur
og komme hjem med fornyet overskud. Det tror jeg, alle er bedst tjent med.
Faktisk har jeg allerede været af sted 3 gang, og vi skriver d. 9/1 i dag. Det
er store ting for én, der ikke har løbet i årevis.
Jeg løber
ikke lang, men jeg løber indtil jeg ikke synes, det er sjovt mere. Det vil
sige, inden jeg begynder at få det dårligt, fordi det er så hårdt. Nogen vil
måske mene, at jeg ikke presser mig selv hårdt nok, men jeg vil hellere
fokusere på, at det er rart at komme af sted. Jeg vil nemlig gøre det godt for
mig selv, og på den her måde glæder jeg mig allerede til at komme af sted igen.
Derfor tror jeg på, at det er fremgangsmåden for mig. Jeg tror på, at det er vejen frem. Jeg trænger simpelthen til at fokusere på MIG og er
sikker på, at det fremavler mere overskud og glæde ved den dagligdag, der til
tider kan virke uoverkommelig.
Jeg glæder
mig så meget til 2014!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar