fredag den 31. oktober 2014

I november vil jeg

Jeg læser med glæde bloggen Valdemarsro, og et af de faste månedlige indlæg er en oversigt over planer for den kommende måned. Da jeg elsker lister, har jeg nu besluttet at tage idéen til mig, så jeg også fremover til lave en sådan liste, og dermed have en oversigt over alle de dejlige ting, jeg kan se frem til.

So here goes..

I november vil jeg:
  • Starte med at fejre min eneste nevøs 18 års fødselsdag. Det er lidt mærkeligt at han allerede er så stor. Jeg forventer, at han stolt kan fremvise et kørekort på dagen (som er i morgen)
  • Have en hyggedag med brunch og leg i Monky Tonkyland i Lalandia sammen med børn og forældre fra Ds 1.A.
  • Mødes til kaffehygge med Fs mødregruppe. Vi forsøger at mødes ca. hver anden måned. Denne gang med børn. Der er 6 voksne og 8 børn, så der skal nok blive gang i den :-)
  • Deltage i det lokale julemarked, hvor jeg er ansvarlig for at arrangere en bod sammen med de andre forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen. Vi skal samle penge ind til en ny legeplads på skolen ved at sælge ting produceret i skolen SFO og børnehave sammen med nogle af børnene. Jeg glæder mig :-)
  • Deltage i juletræsfest i den lokale sognegård
  • Lave adventskrans/-dekoration
  • Planlægge hvilke julesmåkager, jeg vil bage sammen med børnene i år
  • Få købt alle gaver til pakkekalenderne. Planlægger et besøg på www.pakkekalender.dk
  • Tage på café med en veninde en hverdagsaften. Vi har planer om at finde en dag, så i november skal det være!
  • Beskære frugttræerne
  • Flytte en stor fin buksbom til en krukke, så der kan komme julelys på den udenfor vores vindue i december
  • Få M til at samle en rumdeler til Fs værelse
  • Tag på en kærestetur med M med overnatning. Vi har et gavekort på et hotelophold liggende, som udløber d. 1/12, så man skulle da være et skarn, hvis det ikke skulle bruges!
 
Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Lyder som om der venter mange gode oplevelser i november. God ide med sådan en liste ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber, jeg husker at lave sådan en liste hver måned, for jeg glæder mig allerede nu til alle de dejlige ting :-)

      Slet