Så blev det onsdag og vi er så småt ved at finde ind i
hverdagsrytmen igen.
I mandags startede L i 0. klasse. Det var en stor dag, som
hun havde set meget frem til.
Egentligt har hun gået på skolen siden nytår, da vores
børnehave rykker førskolebørnene til skolen et halvt år før skolestart, så
forskellen burde ikke være så stor, og hun kendte jo allerede alle sine
klassekammerater. Men det ER bare noget andet at gå i 0. klasse end i
”Solsikkerne” (=førskolegruppen).
L havde glædet sig og var meget spændt.
Allerede i garderoben ville hun vise sit penalhus frem til sine klassekammerater og se deres. For det var bare SÅ
spændende det hele.
M og jeg var med, og vi skulle mødes kl. 9.30. Efter en kort
intro fra skolelederen og klasselæreren lavede vi nogle små opgaver sammen med
L. Bl.a. skulle hun klippe og dekorere en sommerfugl og hænge den op i
klassen, så sommerfuglene kunne komme ud at flyve i stedet for at være i
maven.
Kl. 11 blev vi forældre sendt hjem, hvorefter børnene spise
madpakker og legede, indtil vi skulle hente dem kl. 13 igen.
En meget koncentreret L, der klipper sommerfugl |
Jeg er så stolt af at se, at L befinder sig så godt i skolen
og glæder sig meget til at lære mere. Hun kan allerede skrive de fleste
bogstaver (ikke fordi vi har presset hende, men fordi hun selv har spurgt), og
hun går meget op i at skrive pænt og tegne meget deltaljeret. En pigeting
måske, for det har vi ikke oplevet på samme måde hos D, selvom han også godt
kan lide at gå i skole. Men detaljeringsgraden er bare helt anderledes her. Det er ret sjovt at opleve.
Største udfordring, tror jeg, bliver for hende at række
hånden op, inden hun snakker og tie stille i timerne! -Det er vist også en pigeting.. ahrmm... ;-)
Måske skal vi arbejde på at skrue forventningerne lidt
ned, for hun synes faktisk, det er lidt kedeligt nogle gange (har hun udtalt
efter 2 dage :-) ), men jeg tror, det er fordi hun forventer at skulle lave en masse fra dag 1.
Hun havde i hvert fald meget travlt med at lave lektier herhjemme de første tre dage.
Så alt i alt er L kommet rigtig godt fra start som
skolebarn. Så dejligt ikke at skulle bekymre sig om det.
Og det var så 2 ud af 3 børn…
Lyder som en god start på skolelivet. Selvom der er et år til skolestart for min ældste, så glæder hun sig faktisk allerede;). KH Dorte
SvarSletJa, det er dejligt med så meget skoleglæde. Det kan hurtigt nok komme til at ændre sig ;-)
SletDet lyder som en perfekt skolestart. Vores den sidste af 3 er også lige startet, og hun synes også det er vildt spændende det hele - endnu i hvert fald ;)
SvarSletDejligt med en god skolestart hos jer også. Det er så fantastisk at se så mange glade og spændte børn :-)
Slet0. Klasse ER bare stort og det lyder vel nok som en god dag �� KH Rikke
SvarSletDet var det ihvertfald, Rikke :-)
SletOg heldigvis er hun stadig glad for at være der.