tirsdag den 1. september 2015

Middelalderfestival og Chris MacDonald


Der skete mange ting sidste weekend. Fredag eftermiddag/aften tog vi til Horsens og besøgte den årlige Middelalderfestival. Inden vi fik børn, boede vi i Horsens centrum, og dengang var Middelalderfestivalen en årlig tradition. Men efter vi har fået børn, har vi faktisk ikke været der en eneste gang. Men nu er F blevet stor nok til, at jeg har lyst til at tage afsted med hende. Tilfældigvis var min mor også hos os, da hun skulle være barnepige torsdag og lørdag, så hun kom også med.

Alt i alt var det en god oplevelse. Jeg har et lidt anstrengt forhold til så mange mennesker, men når jeg kiggede på børnene og så, hvor spændende de syntes det var, kunne jeg nemmere nyde det. Og faktisk var der slet ikke så crowded, som dengang festivallen var på gågaden i Horsens. Nu er den rykket til Fængslet, hvor der er også meget bedre plads. Så anbefalingen er hermed givet videre, for det er en stor oplevelse for både store og små. Det er hvert år i sidste weekend i august.

Klokken blev tæt på 18, inden vi kom afsted og fik parkeret, så vi startede med at spise aftensmad. Menuen bestod af pølser og brød eller helstegt pattegris med salat og brød. Jeg valgte det sidste:


Tallerkenen var i øvrigt også et fladbrød, da man jo ikke havde service i Middelalderen.

Efter aftensmaden gik vi rundt på pladsen, som ligger omkring Fængslet. Der var et hav af boder med alverdens forskellige ting. Specielt syntes børnene det var sjovt at prøve legeredskaber og (selvfølgelig) at klappe de mange dyr. Pigerne fik i øvrigt også hver en tur på en pony. Så var aftenen reddet!

Billedpotpourri fra aftenen kommer her:

En ulvehund kom forbi

Vi stødte ind i et optog, som viste sig at være en begravelse, da den lille pige var "død". Børnene syntes, det var spændende, men også lidt uhyggeligt, for hvad skulle der mon ske med den lille pige? -Så vi fik nogle gode snakke efterfølgende om, at det kun var skuespil ;-)


Dyr!

Ridderturnering. En stor oplevelse for børn såvel som voksne.

Dagen efter var jeg så heldig at tilbringe 2 timer i selskab med denne dejlige mand:

Billedet er mega dårlig kvalitet, men det er Chris MacDonald

-Og også M, selvfølgelig :-) Vi var et til arrangement gennem vores fagforening, hvor vi først mødtes til brunch og efterfølgende hørte foredrag med Chris Macdonald. Jeg har aldrig været til foredrag med ham før, men efter at have set ham på tv, havde jeg store forventninger. Og de blev bestemt indfriet! Han er en fantastisk foredragsholder. Emnet var ”Livskvalitet”, og han formåede at berøre emner om, hvad der påvirker livskvaliteten for homo sapiens på en særdeles rammende og humoristisk måde. Det kan klart anbefales, at opleve et foredrag med ham.

Søndag tilbragte vi i Aarhus til Onkel Bs fødselsdag. Mere om det i et andet indlæg

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar