Om livet med en 3-årig

F har jo nået de tre år og har dermed også ramt den ”charmerende” del af dette alderstrin. Hun har i den grad fået sine egne meninger, som hun ynder at ytre, så snart hun ser en mulighed for det. Hun taler stadig ikke helt rent, og nogle gange forstår jeg ikke, hvilke ord hun siger. Det kvitterer hun med et bestemt: ”Mor, hør så efter!” Okay, lille skat…

Andre gange vil hun understrege sin pointe og kigger én dybt i øjnene, mens hun siger:” Mor, hør lige her!” Eller råber: ” NEEEJ, dig ikke hjælpe mig.” Eller ”Mig gider ikke høre på dig!” Eller da hun skulle i bad i går og råber: NEEJ, mig selv gør’ det!” efterfulgt af: ”Mig hælder vand på dig!!” And so it goes on…. Yderst charmerende, ik?

Men der er nu også stadig tilpas meget nuttethed tilbage til, at jeg ofte må trække af smilebåndet flere gange daglig. F.eks. har hun åbenbart blevet bekendt med konceptet ”præferencer”, og her de sidste dage er jeg jævnligt blevet spurgt, hvad jeg bedst kan lide. I går aftes under aftensmaden blev jeg f.eks. spurgt, hvilken del af hendes tallerken, jeg bedst kunne lide. Altså ikke mht. maden på tallerkenen, nej nej, jeg skulle pege på den tomme tallerken og fortælle, om det var ”der” eller ”der” jeg bedst kunne lide. Mens jeg den anden dag blev spurgt hvilken del af hendes mave, jeg bedst kan lide! Så er det altså en smule svært at holde masken, når hun i ramme alvor spørger om disse ting.

Og lige efter snakken om den vigtigste del af tallerkenen, fortsatte hun: ”mor mig drikker det hele af koppen. 1-2-3 nu!” Og så blev koppen tømt. Koppen fyldt igen og derefter skulle der tælles mellem hver slurk: en slurk – ”1”- slurk – ”2”- slurk –”3” slurk – ”4”. Op til 8 nåede hun, inden hun måtte give op. Altså, hvor det lige kom fra, aner jeg ikke, men jeg observerede bare, for hun var helt selvkørende…

Ovenstående betragtninger er nok ikke synderlig interessante for fremmede, men for pokker hvor kan det lille væsen være underholdende, og da jeg gerne vil gemme episoderne, må I finde jer i dem her på bloggen J

P.s. hun afslutter stadig hver aften med den ubetingede kærlighedserklæring: ”Mig elsker mine sutter” (NB: det er nu 1½ uge siden afleveringen) Nåårhh….

Lille af væsen, stor af sind

Små glimt

Så gik der igen alt for lang tid uden blogindlæg, og så er det altså svært at komme i gang igen, fordi jeg har alt for meget, jeg gerne vil fortælle. For at blive bare en smule opdateret, har jeg besluttet mig for at lave en indlæg med små glimt.

So here goes:

F smed sutten sidste weekend uden de store problemer. Lidt afsavn har der været hver aften ved sengetid siden ("Jeg eeelsker mine sutter"), men hun er så træt, at det heldigvis ikke varer længe, inden hun falder omkuld. Vi hyggede os på Søndermarkens skovlegeplads i Vejle, hvor sutterne blev afleveret til suttetræet.

Efter sutterne var afleveret hyggede vi med leg på legepladsen.

Lille Ninus bliver større og større, men er stadig ligeså kær. Og selvom han jo var Ls fødselsdagsgave, er vi alle helt pjattede med ham.

I lørdags fik jeg en uventet alenedag med L., mens M havde taget D + F med hjem til sine forældre for at køre traktor. Der er ikke noget bedre end alenetid med et af børnene, så vi hyggede til den store guldmedalje. Vi fik bl.a. gjort Ninus’ bur rent, købt lidt ind hvor hun fik narret mig til lidt ekstra pynteting til hende, og så så vi Rapunzel på fjernsynet mens vi spiste pizza til aftensmad. Ren tøsehygge :-)

I fredags holdt vi Ls 6års fødselsdag for pigerne fra klassen. De fik en Violetta kage, da de ankom om eftermiddagen efterfulgt at gaveudpakning, hvorefter det ringede på døren, og der lå et brev fra sliktyvene, som har stjålet deres Disneysjov slik = skattejagt. Det lykkedes heldigvis at finde slikposerne igen ;-)

Derefter fri leg, hjemmelavet pizza til aftensmad og fra kl. 19 var forældrene velkomne til at komme og få et glas et eller andet og snakke, mens pigerne så Disneysjov – og spiste forældrenes snolder.

For nyligt fik vi sat støttehjulene på Fs cykel. Det var vist på høje tid, for hun har stort set ikke forladt den siden :-)

I denne uge har der været 2 specielle events på skolen. I mandags, d. 5.10. var det den såkaldte "Lærernes dag". En dag, der ikke tidligere har været markeret, men da jeg sidder i Skolebestyrelsen, besluttede vi os i år for at markere dagen som "Medarbejdernes dag". Det betød bl.a. at alle medarbejderne blev forkælet med rundstykker i et frikvarter om formiddagen. Skolelederen havde tilbudt sig som gårdvagt, hvor han fik styr på alle børnene og ledte dem i skolens idrætshal, så personalet ikke kunne finde dem, da de kom tilbage fra frikvarteret.

I hallen havde alle vi forældre i Bestyrelsen + 6 andre forældre bagt kage, som eleverne overraskede personalet med, mens de gav hjemmelavede tegninger og breve til nogle af lærerne, hvis børnene ønskede det.

Og i går holdt SFO'en forældrekaffe, hvor personalet havde bagt kager sammen med børnene. Hensigten var at sælge kagerne til forældrene og samle ind til Børnetelefonen i forbindelse med "Bag for en sag". Et rigtig godt initiativ, synes jeg, for det gav også anledning til at snakke om, hvad den der Børnetelefon mon er for noget, og hvorfor der er brug for den.

Weekend med fart på

Vi har netop haft endnu en travl weekend. Heldigvis fyldt med gode oplevelser, men alligevel kan jeg godt mærke, at jeg trænger til lidt mere ro på efterhånden. Jeg savner weekender uden planer, hvor vi får noget fra hånden derhjemme, mens vi hygger os med det og nyder det flotte septembervejr. I går havde jeg en sygedag med F, der var blevet snotforkølet og hæs i weekenden, mens jeg selv kapitulerede til forkølelsen søndag aften (hej efterår!). Det var jo nok en kombination af vejrets skiften + min krops reaktion på for mange planer, så jeg må hellere snart til at gøre alvor af at geare ned og ikke mindst blive bedre til at sige nej. Jeg vil jo gerne nå det hele og siger sjældent nej til invitationer og arrangementer, hvilket jeg helt sikkert skal blive bedre til.

Men nu tilbage den sidste weekend. Fredag eftermiddag/aften var vi til høstfest i Fs børnehave. I dagens anledning var vi babysittere for Ms niece på 3 år og nevø på 8 mdr. Selvom det var en ganske hyggelig aften, var det altså også pænt stressende! 5 børn, der skulle have mad samtidigt, pølser der skulle grilles, tallerkener der skulle fyldes i buffeten. Jeg blev ihvertfald bekræftet i, at vi altså ikke skal have flere børn! Det er fint at låne nogle ekstra engang i mellem, haha.. For en baby på 8 mdr. gider jo ikke ligefrem sidder i barnevognen og kigge, så M var på ham det meste af tiden, mens jeg sørgede for mad til de resterende 4!

Børnene havde selv lavet pynten. Så fint.

Da børnene var spist af, rendte de ud og legede på legepladsen og den store bunke halm, der var smidt på legepladsen i dagens anledning. Og heldigvis var vejret strålende, så ungerne hyggede sig. Og M og jeg nåede da også at få et par bidder aftensmad og fik snakket med et par af de andre forældre. Det var vist hvad det blev til… jow jow.. men bare ungerne havde en fest, og det havde de!

Dagen efter tilbragte vi hos Ms bror og kone, så de kunne få deres børn tilbage, for at fejre svigerindens 30 års fødselsdag. En ganske hyggelig eftermiddag med alt hvad der tilhører.

Søndag stod den på fodboldstævne i Givskud fra morgenstunden for Ds vedkommende. Safari Cup for at være helt præcis. M, D og L kørte afsted, mens jeg kørte med L til ridning. Hun er netop begyndt til ridning og elsker det meget, så hun blev meget ked af det, da jeg sagde, at hun ikke kunne komme afsted pga. Ds fodboldstævne. Heldigvis ligger Givskud kun ½ times kørsel væk, så vi besluttede, at det måtte blive en af de dage, hvor vi kørte i to biler og efterfølgende mødtes til hygge sammen resten af dagen. Win-win (bortset fra pengepungen til benzin…)

L og jeg hyggede os til ridning, og da jeg har selv redet meget som barn, nyder jeg at komme tilbage på en rideskole igen. Vi nåede Givskud ved 11 tiden og nåede at se 2 ud af 3 af Ds fodboldkampe.

Efter stævnet var der præmieoverrækkelse og hygge i Løveparken. Det var samtidig også holdets fodboldafslutning for udendørssæsonen, så alle forældre var med og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Både sammen med de fleste andre fra holdet og for os selv.

"Højere, højere, far!"

Med sådan et program for weekenden, var vi alle temmelig trætte og udmattede søndag aften. Nogen mere end andre (jf. snotsituationen øverst i indlægget)

Næste weekend står den heldigvis på forældreafslapning fredag-lørdag og (forhåbentligt) hygge med praktiske gøremål søndag.

Middelalderfestival og Chris MacDonald

Der skete mange ting sidste weekend. Fredag eftermiddag/aften tog vi til Horsens og besøgte den årlige Middelalderfestival. Inden vi fik børn, boede vi i Horsens centrum, og dengang var Middelalderfestivalen en årlig tradition. Men efter vi har fået børn, har vi faktisk ikke været der en eneste gang. Men nu er F blevet stor nok til, at jeg har lyst til at tage afsted med hende. Tilfældigvis var min mor også hos os, da hun skulle være barnepige torsdag og lørdag, så hun kom også med.

Alt i alt var det en god oplevelse. Jeg har et lidt anstrengt forhold til så mange mennesker, men når jeg kiggede på børnene og så, hvor spændende de syntes det var, kunne jeg nemmere nyde det. Og faktisk var der slet ikke så crowded, som dengang festivallen var på gågaden i Horsens. Nu er den rykket til Fængslet, hvor der er også meget bedre plads. Så anbefalingen er hermed givet videre, for det er en stor oplevelse for både store og små. Det er hvert år i sidste weekend i august.

Klokken blev tæt på 18, inden vi kom afsted og fik parkeret, så vi startede med at spise aftensmad. Menuen bestod af pølser og brød eller helstegt pattegris med salat og brød. Jeg valgte det sidste:

Tallerkenen var i øvrigt også et fladbrød, da man jo ikke havde service i Middelalderen.

Efter aftensmaden gik vi rundt på pladsen, som ligger omkring Fængslet. Der var et hav af boder med alverdens forskellige ting. Specielt syntes børnene det var sjovt at prøve legeredskaber og (selvfølgelig) at klappe de mange dyr. Pigerne fik i øvrigt også hver en tur på en pony. Så var aftenen reddet!

Billedpotpourri fra aftenen kommer her:

En ulvehund kom forbi

Vi stødte ind i et optog, som viste sig at være en begravelse, da den lille pige var "død". Børnene syntes, det var spændende, men også lidt uhyggeligt, for hvad skulle der mon ske med den lille pige? -Så vi fik nogle gode snakke efterfølgende om, at det kun var skuespil ;-)

Dyr!

Ridderturnering. En stor oplevelse for børn såvel som voksne.

Dagen efter var jeg så heldig at tilbringe 2 timer i selskab med denne dejlige mand:

Billedet er mega dårlig kvalitet, men det er Chris MacDonald

-Og også M, selvfølgelig :-) Vi var et til arrangement gennem vores fagforening, hvor vi først mødtes til brunch og efterfølgende hørte foredrag med Chris Macdonald. Jeg har aldrig været til foredrag med ham før, men efter at have set ham på tv, havde jeg store forventninger. Og de blev bestemt indfriet! Han er en fantastisk foredragsholder. Emnet var ”Livskvalitet”, og han formåede at berøre emner om, hvad der påvirker livskvaliteten for homo sapiens på en særdeles rammende og humoristisk måde. Det kan klart anbefales, at opleve et foredrag med ham.

Søndag tilbragte vi i Aarhus til Onkel Bs fødselsdag. Mere om det i et andet indlæg

Hverdagstanker og Jyllands Park Zoo

Så kom jeg igen bagefter med at blogge. Det skyldes primært, at min pc ikke kunne starte i weekenden, hvor jeg havde planer om at frigive nogle indlæg. Bær derfor over med, at dette indlæg er af lidt ældre dato.

Først lidt hverdagstanker. Det går stadig ok med at komme ud af døren stressfrit om morgenen. Der er pres på, uden tvivl, men børnene er faktisk ok medgørlige endnu. Men jeg kan mærke, at situationen langsomt er ved at gå i den forkerte retning igen. Og i morges var der en mindre konflikt mlm. D og L, som dog endte med at blive løst uden de store ramaskrig. Note to self: Det er ikke en god idé at børnene går ud i vores lille vindfang for at tage sko og jakker på samtidigt. – Husk det nu! –Måske hang det sammen med, at D var stået op samtidigt med mig, hvilket han egentligt ikke behøver. Han må gerne sove en halv time længere, mens jeg går i bad og gør mig klar. Og i morges var den halve time ekstra tiltrængt, da de kom sent i seng aftenen inden, fordi D havde været til fodboldkampe, og vi var med som heppekor. –Men det er nu dejligt, at han står op uden problemer.

Playmais!

I sidste weekend vågnede vi op lørdag morgen til skybrud, torden og lyn, så vi startede dagen med indendørs hygge. Børnene kastede sig bl.a. over Playmais. F har lige fået en stor kasse til fødselsdag, så det skulle selvfølgelig prøves af. Jeg ved nu ikke helt, hvad jeg skal synes om de der Playmais. De er fine nok, som sådan, fordi børnene jo skal bruge deres fantasi, og de er lavet er biologisk nedbrydeligt materiale, men hold nu op farverne smitter af! Jeg syntes, at jeg var smart, da jeg besluttede mig for at lave 2 våde klude, som børnene kunne bruge til at fugte dem med. Det resulterede i, at kludene så sådan her ud bagefter:

Senere kom Ds bedste ven, og de hyggede sig alle 4 et stykke tid. Resultatet ses her:

Senere afprøvede pigerne og jeg en ny opskrift på bananmuffins. De smagte meget anderledes, end de sædvanlige jeg bager, da der var brun farin i, så opskriften må hellere komme på bloggen snart.

Søndag var vi med min familie i Jyllands Park Zoo. Det var første gang vi var der, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Parken er ikke så stor, som jeg havde forestillet mig, men vi fik alligevel en hel dag til at gå der, for der var meget at se og mange dyr at klappe.

Specielt L er en stor dyreelsker, så hun fik op til flere rideture, var med en dyrepasser rundt i parken, klappede mange (!) geder og så syntes hun bare, at det var ”the shit” da tigerpytonen kom frem!! –Undertegnede, not so much! Men generelt er det en rigtig fin park med mange forskellige dyr. Jeg vil dog sige, at den egner sig bedst til mindre børn, og da vi jo falder ind under denne kategori, passede det jo fint :-)

Første skoledag

Så blev det onsdag og vi er så småt ved at finde ind i hverdagsrytmen igen.

I mandags startede L i 0. klasse. Det var en stor dag, som hun havde set meget frem til.

Egentligt har hun gået på skolen siden nytår, da vores børnehave rykker førskolebørnene til skolen et halvt år før skolestart, så forskellen burde ikke være så stor, og hun kendte jo allerede alle sine klassekammerater. Men det ER bare noget andet at gå i 0. klasse end i ”Solsikkerne” (=førskolegruppen).

L havde glædet sig og var meget spændt. Allerede i garderoben ville hun vise sit penalhus frem til sine klassekammerater og se deres. For det var bare SÅ spændende det hele.

M og jeg var med, og vi skulle mødes kl. 9.30. Efter en kort intro fra skolelederen og klasselæreren lavede vi nogle små opgaver sammen med L. Bl.a. skulle hun klippe og dekorere en sommerfugl og hænge den op i klassen, så sommerfuglene kunne komme ud at flyve i stedet for at være i maven.

Kl. 11 blev vi forældre sendt hjem, hvorefter børnene spise madpakker og legede, indtil vi skulle hente dem kl. 13 igen.

En meget koncentreret L, der klipper sommerfugl

Jeg er så stolt af at se, at L befinder sig så godt i skolen og glæder sig meget til at lære mere. Hun kan allerede skrive de fleste bogstaver (ikke fordi vi har presset hende, men fordi hun selv har spurgt), og hun går meget op i at skrive pænt og tegne meget deltaljeret. En pigeting måske, for det har vi ikke oplevet på samme måde hos D, selvom han også godt kan lide at gå i skole. Men detaljeringsgraden er bare helt anderledes her. Det er ret sjovt at opleve.

Største udfordring, tror jeg, bliver for hende at række hånden op, inden hun snakker og tie stille i timerne! -Det er vist også en pigeting.. ahrmm... ;-) 

Måske skal vi arbejde på at skrue forventningerne lidt ned, for hun synes faktisk, det er lidt kedeligt nogle gange (har hun udtalt efter 2 dage :-) ), men jeg tror, det er fordi hun forventer at skulle lave en masse fra dag 1. Hun havde i hvert fald meget travlt med at lave lektier herhjemme de første tre dage.

Så alt i alt er L kommet rigtig godt fra start som skolebarn. Så dejligt ikke at skulle bekymre sig om det.

Og det var så 2 ud af 3 børn…

Kærlighed er....

… når man skal sige godnat til den 8 årige søn i ens egen seng (pga. myrer på hans eget værelse), og man sniger sig til selv at lægge hovedet på hovedpuden et kort øjeblik med lukkede øjne og mærker en lille hånd på kinden, der skiftevis aer min kind og mit hår…

Så ved jeg, at jeg har gjort det godt (på trods af hverdagsstress og tilhørende konflikter, og selvom D nu er ved at nå en alder hvor vi er færdige med at holde i hånd offentligt)

Alenetid

I søndags havde jeg den hyggeligste dag med F. Der er ikke noget som alenetid med et af børnene. Det giver SÅ meget til både barnet og den voksne, men det sker desværre alt for sjældent. Måske også derfor er det så betydningsfuldt, når det så endelig sker.

Både D og L havde legeaftaler ude af huset, og M var ude at kigge efter en ny bil, så F og jeg nød tiden sammen i haven i det fantastiske solskin.

En dejlig dag der fortjener et billede potpourri, for vi nåede både at så persille, plante blomster, gynge og bage sandkager J

Persille sået, tjek!

Sidste år flyttede jeg denne buksbom over i krukken. Den fik lige en studsning

F får styr på indholdet til sandkagerne.

Jeg plantede de lyserøde blomster, mens jeg beundrede hortensiaen til højre, for det er vist første gang nogensinde, det er lykkedes mig at holde en hortensia i live vinteren over 

Og så satser vi på, at det gode vejr er kommet for at blive, mkaayy....??

Om at sætte barrieren lavere og Ds 8 års fødselsdag

I sidste uge fyldte D 8 år. Og som altid vækker en børnefødselsdag nogle ambivalente følelser i mig. Faktisk er det ikke nogen udpræget fornøjelse. Forstå mig ret, det er som regel rigtig hyggeligt, når det står på, men forberedelserne op til, kan altså godt give mig mavepine engang i mellem.

Mht. forberedelserne virker det heldigvis som om, D allerede er ved at være kommet over ”skattejagtalderen”, så det slap jeg for i år. Men med en kalender, der i forvejen var temmelig booket, og et hus der mildest taget godt kunne bruge en ordentligt omgang oprydning og rengøring efter en påskeferie med alle 5 hjemme, var jeg temmelig presset på tid (og overskud).

Jeg valgte derfor at sætte ind på enkelte områder, mens resten blev en forholdsvis nem løsning, dog stadig under hensynstagen til, at D var enig i mine beslutninger. Og det var han heldigvis J

Fredag fik vi besøg af drengene fra klassen. I fredags var vejret var helt fantastisk med op til 20 grader, så jeg besluttede, at en del af fødselsdagen skulle foregå ude i haven. Jeg tog vores nye bålsted i brug, og så måtte trampolinen, fodbold og bålsted ellers sørge for underholdningen. Og ved I hvad? Drengene havde en fest! Og D var glad, hvilket jo er det vigtigste af det hele!

De kom kl. 16, hvor jeg var klar med tændt bål og snobrødsdej. Som bålstedsrookie lykkedes det mig fint at tænde bålet uden problemer, men 1 optænding genererer ikke så f…. mange gløder, så det var lidt sløjt med snobrødsbagningen. Men det lykkedes, om end det tog et stykke tid.

Efter leg i haven stod den på aftensmad. Menuen var madpandekager med tagselv salat- og kødbar som fyld. I dagens anledning delte jeg dejen i 3 og gav hver portion en gang pastafarve (rød, blå og grøn). Det syntes drengene var meget festligt, men der blev ikke spist så meget, da jeg vist havde overvurderet hvor stort et trækplaster snobrød er, og hvor meget det fylder i de små maver.

Efter aftensmad ønskede D sig en chokoladekage som dessert. Som ønsket, så gjort. Den kendte (og hurtige) chokoladekage blev det til (opskriften er endnu ikke kommet på bloggen, har jeg lige opdaget. Det må jeg snarest få lavet om på!). Og da D ønskede en fodboldfest, blev kagen pyntet som fodboldbane. I mine øjne en noget ynkelig pyntning i form af glasur, vingummibamser, sugerør og en skumfidus som bold. Men D var meget imponeret, hvilket, igen, var mit vigtigste formål med dagen.

Kl. 19 var børnenes forældre inviteret til at komme og få en øl eller vand, mens drengene så Disneysjov, og langt de fleste forældre dukkede op. Men drengene er nok snart ved at være for gamle til Disneysjov, for de fleste forsvandt ud til trampolinen igen. Kun slikposerne og popcorn kunne trække dem indenfor senere.

Det var egentligt en rigtig hyggelig aften. Børnene enedes stort set hele tiden og besøg af forældrene var også rigtig hyggeligt. At den så sluttede lidt brat fordi F begyndte at kaste op, er så en anden sag. Vi fik vist ikke lige holdt øje med, hvor meget slik og popcorn hun kørte indenbords… hmm… Heldigvis var hun hurtigt frisk igen.

Men Ds fødselsdag for klassen fik mig også til at tænke på den berømte barriere for ens ambitionsniveau. Ja, jeg var ikke selv tilfreds med min fødselsdagskage, fordi jeg elsker at bage og godt kan lide at gøre noget ekstra ud af det for at forkæle mine gæster. Men D var glad = succes! Og det er kun en fornøjelse at gøre noget ekstra ud af maden, hvis jeg har tiden til det, og det havde jeg bare ikke denne gang. Jeg er jo selv min egen værste fjende. Jeg har høje ambitioner og vil gerne lave noget ekstraordinært, der kan huskes (af mig selv). Men jeg er bare kommet dertil, hvor jeg fokuserer på, at mine børn jo meget hellere vil have en mor, der er til stede og er glad. For jeg må nok erkende, at jeg ofte ikke kan få den alenetid, som jeg ønsker, til mine projekter. Og så ender hele processen i sure miner, fordi jeg bliver presset og dermed ikke kan hjælpe med alle de andre ting i huset, som også skal være klar. Heldigvis er børnene for det meste gode til at hjælpe, og så kan vi hygge os sammen om nogle af projekterne. Kun F skaber problemer her, for hun er en typisk 2-årig, der udfordrer og prøver grænser så det basker!

Jeg synes, jeg er blevet bedre til at sætte barrieren lavere. M er stadig ikke helt enig, men jeg har helt klart udviklet mig. Jeg synes dog stadig, der skal være noget hjemmelavet på bordet, når vi har gæster, så jeg forsøger at blive bedre til at finde balancen.

Men hvorfor er det, vi synes, vi skal præstere så meget? Så meget, at glæden ved at have gæster ofte forsvinder. Det er da for dumt! Jeg elsker Blogland, ingen tvivl om det. Jeg finder rigtig meget inspiration i alle de blogs jeg læser, men samtidig kan det også være en stressfaktor. For jeg bliver jo påvirket af alle de fine kager og lækker mad (og flotte haver og fine kreaprojekter osv. osv.), som jeg ser på en masse blogs. Af selvsamme grund trækker jeg stikket til Blogland engang i mellem. Jeg kan ikke undgå at blive påvirket af de forskellige blogs, og når jeg bliver mindet om al det jeg ikke når, så er tiden kommet til at lukke ned...sådan må det være i en periode..

Er jeg mon den eneste, der har det sådan?

Lækker banankage fra Valdemarsro

Jeg har bogen "Opskrifter og små glimt af hverdagslykke" fra Valdemarsro stående på kogebogshylden. Bogen er fyldt med flotte billeder og lækre opskrifter (formoder jeg), som jeg glæder mig til at afprøve. For nyligt bagte L og jeg en banankage fra bogen, som blev rigtig lækker. Jeg sværger ellers til mit amerikanske bananbrød som yndlings chokoladekage, men den her kage kandiderer også til en favorit, da den er dejlig svampet og smager kraftigt at banan. Eneste minus er den forholdsvis store mængde fedtstof, men jeg har tænkt mig at eksperimentere med at reducere mængden, når jeg skal bage kagen igen.

Inden kagen kom i ovnen...

....og efter

Ingredienser: 150 g. blødt smør 5 meget modne bananer, mosede Kornene fra 1 vaniljestang 180 g. sukker 150 g. hvedemel 1 tsk. bagepulver 4 æg 40 g. hakkede valnødder* 60 g. mørkt chokolade Evt. smør til formen 150 g. chokolade til overtræk Fremgangsmåde:  Skrab kornene fra vaniljestangen ud og skil dem med lidt sukker på et skærebræt. Kom halvdelen af sukkeret i en skål sammen med vaniljen og smøret og pisk det sammen. I en anden skål piskes æg og den anden halvdel af sukkeret til en luftig æggesnaps, hvorefter indholdet af begge skåle blandes sammen. Rør bagepulveret ud i melet og rør det i dejen. Vend de mosede bananer, hakkede valnødder og hakket chokolade i dejen. Fyld dejen i en springform, som min. er 20 cm. i diameter (enten smurt eller med bagepapir, som jeg gjorde), og bag den ved 175 g. varmluft i 45 minutter. Kagen kan evt. pyntes med smeltet chokolade, hvilket jeg dog ikke gjorde. *Jeg brugte hasselnødder i manglen af bedre. Det fungerede fint. Imens L og jeg bagte kage, samlede M, D og F den rumdeler, der var på min november to do liste ( min december liste. Ahrmm...):