Og hvordan går det så?

Billede lånt her

-Altså med den nye livsstilsændring, som jeg ønsker at gennemføre i 2014? Jeg ville så gerne have fortalt, at det bare går super godt, og var jeg blevet spurgt for 3 uger siden, havde det også været sandt. MEN så ville skæbnen, at jeg fik betændelse i min øregang. En betændelse, der betød hævet, lukket øre med hævelse ned i kæben og manglende nattesøvn som følge.

Det betød nogle sygedage og mine løbeture måttet jeg skyde en hvid pil efter. Desværre betød det også selvmedlidenhed, og for mig betyder det søde sager som trøst. Min fornuft sagde mig, at det var temmelig dumt, eftersom jeg overhovedet ikke havde lyst til det, men hvad pokker skal man ellers trøste sig med, hvis man skal være lidt god ved sig selv? –Forslag modtages MEGET gerne.

Nå, men jeg var egentligt kommet over min normale sukker craving (damn you ”#¤%&¤%&), men min trøstespisning betød, at sukkerdjævlen nu er dukket op fra sit skjul igen!! Og jeg er SÅ træt af det!

Men men men….. Det skal f…. være løgn, skal det! Jeg har ikke opgivet mine store forhåbninger for 2014, så nu starter kampen forfra mod sukkertrangen.  Det tager typisk 1-2 uger, før den er mere eller mindre væk. Det bliver hårdt, men når først jeg er kommet over på ”den anden side”, er det SÅ fedt! Og så er det faktisk slet ikke så svært. Det svære er at komme over den første svære tid, hvor sukkertrangen er stor. Men jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen! Basta!

Og så skal løbeturene også genoptages. Det begyndte at gå rigtig godt, inden jeg blev syg i øret, men jeg synes godt nok, det er op af bakke at komme i gang igen. Jeg havde ellers investeret i nye løbesko, så jeg havde store forventninger til, at skulle begynde at løbe igen. Jeg fik foretaget en løbetest i den nærmeste Intersport, så jeg kunne få de sko, der lige præcis passer til mine fødder.

Men da jeg kom ud at løbe med dem, fik jeg desværre ondt i den ene fod. Så af sted til Intersport igen, der heldigvis var så flinke at bytte skoene, selvom jeg havde løbet i dem 1 gang. Så jeg fik et nyt par. Men dem får jeg også ondt i fødderne af! (og denne gang i begge fødder) Så nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre… vil ikke være bekendt at bytte endnu et brugte par sko, så jeg tænker, at jeg ”bare” skal have skoene løbet til, så skal det nok blive bedre.

Men med dette i baghovedet har det altså bare været endnu sværere at komme i gang med at løbe igen.  Men nu skal det altså være! D og L er på ferie hos bedsteforældrene i denne uge, så der er ingen undskyldning for at komme af sted. Må afsted i aften….

Update: Jeg kom afsted i aften! Det var ikke et kønt syn, og tiden var ikke noget at skrive hjem om.
Men jeg gjorde det. YES!

Velkommen 2014

Billede lånt  her

Med nytåret begynder jo det nye år, som jeg ser meget frem til. 

Men først en kort opsummering af det forgangne. For 2013 blev året hvor jeg holdt halvdelen af min 3. (og sidste!) barsel. Jeg har virkelig nydt tiden og haft mange hyggelige kaffedates med min mødregruppe. Vi ses heldigvis stadig, når vi kan finde tiden til det.

Ellers blev tiden primært brugt på husligt arbejde, for ih guder hvor er der meget! Og jeg har efterhånden erkendt, at jeg aldrig kommer i bund, når vi nu er en familie på 5. Men sådan skal det vel være...

Jeg forlængede min barsel så længe som muligt, hvilket betød at jeg kunne strække den indtil efter sommerferien. Ferien tilbragte vi i Danmark. Jeg elsker at være i Danmark om sommeren, og specielt sommeren 2013 var helt fantastisk rent vejrmæssigt. Vi tilbragte en uge i sommerhus i Arrild Ferieby. Desværre er vi ikke for gode til at planlægge vores sommerferie i god tid, så det ender altid med at vi finder på et eller andet i sidste øjeblik. Sidste år lykkedes det os at leje sommerhuset gennem en bekendt, og da der oven i købet var fri adgang til en svømmehal, var ungerne lykkelige. Så behøver vi ingen dyre udenlandsrejser (…selvom det kunne være rart nok)

Efter sommerferien startede D i skolen, og jeg startede på arbejde igen. Heldigvis er han glad for at gå i skole, har ikke noget imod at lave opgaver og har mange gode venner. Det er dejligt. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg nød at komme tilbage på job. Jeg nød bestemt også ferien med hele familien, men hold op hvor jeg trængte til at være mig selv igen (og få ro!) – og ikke blot være et serviceorgan, der skal sørge for at hele møllen drejer rundt.

Men selvom jeg har nydt jobstarten, har det også været hårdt. Sindsygt hårdt! –Og det synes jeg faktisk stadig det er. Selvom jeg er på 30 timer, føles det ikke sådan, når arbejdet ligger et stykke væk. M og jeg arbejder samme sted, så med min nedsatte tid, er det primært mig, der skal jonglere med at få kabalen med hente/bringe børn, legeaftaler, fritidsaktiviteter, madlavning, tøjvask osv. til at gå op.

Og når jeg så oven i købet også har fået mig meldt som gymnastiktræner for Ls hold (hvilket jeg nok ikke burde have gjort, men hvad gør man ikke for at ens datter har et hold at gå på? + det er rigtig sjovt, men kræver jo lidt forberedelse hver gang)+ sidder i skolebestyrelsen, har elastikken til tider været spændt lidt for hårdt. Og det resulterede så også i et par dages sygemelding med stress symptomer.

Heldigvis blev det ikke værre, end at jeg kom op til overfladen igen efter et par dages ro. Men jeg har lært lektien. Jeg er stadig gymnastiktræner og bestyrelsesmedlem, men jeg er blevet bedre til at føle efter og sige fra, inden det går galt. Helt konkret har jeg også skåret ned på mine aktiviteter om aftenen, selvom der er så mange, jeg gerne vil mødes med. Weekenderne er ofte bookede, så venindeaftaler er henvist til aftenerne, men max. 1 aftale pr. uge har jeg besluttet. Det overholder jeg så vidt det er muligt, og det har faktisk hjulpet lidt på overskuddet.

Ordet "overskud" leder mig til mine mål for 2014. Jeg har nemlig besluttet, at 2014 bliver et godt år! Basta!

Nytårsaften skrev jeg følgende på min Facebook profil:

” Jeg tror på, at 2014 bliver ÅRET! 

Året hvor underskud bliver vendt til overskud, hvor mål og delmål opnås og hvor lykke og glæde må tilsmile min lille familie. Jeg glæder mig!  GODT NYTÅR!”

Jeg vil nemlig SÅ gerne have mere overskud, være gladere og have det bedre. For at opnå det, har jeg besluttet, at 2014 bliver året, hvor jeg passer bedre på mig selv. Det skal være slut med at have så lidt overskud, at det går ud over mine omgivelser. Jeg er træt af det have en kort lunte, og mine børn fortjener en glad mor, der både kan omfavne de gode stunder, men også deres urimeligheder med oprejst pande.

Jeg vil have mere fokus på sund livsstil og motion i det omfang det er muligt i min travle hverdag. Jeg vil ikke gøre det for at tabe mig (selvom jeg meget gerne vil og også forventer at komme til), men for at gøre noget godt for mig selv. Når det hele koger derhjemme, og min hjerne skriger "OVERLOAD", vil jeg løbe mig en tur og komme hjem med fornyet overskud. Det tror jeg, alle er bedst tjent med. Faktisk har jeg allerede været af sted 3 gang, og vi skriver d. 9/1 i dag. Det er store ting for én, der ikke har løbet i årevis.

Jeg løber ikke lang, men jeg løber indtil jeg ikke synes, det er sjovt mere. Det vil sige, inden jeg begynder at få det dårligt, fordi det er så hårdt. Nogen vil måske mene, at jeg ikke presser mig selv hårdt nok, men jeg vil hellere fokusere på, at det er rart at komme af sted. Jeg vil nemlig gøre det godt for mig selv, og på den her måde glæder jeg mig allerede til at komme af sted igen. Derfor tror jeg på, at det er fremgangsmåden for mig. Jeg tror på, at det er vejen frem. Jeg trænger simpelthen til at fokusere på MIG og er sikker på, at det fremavler mere overskud og glæde ved den dagligdag, der til tider kan virke uoverkommelig.

Jeg glæder mig så meget til 2014!